Westendorf 2011
Succesen med klubbens Familietur/Børnetur gentages selvfølgelig…

 

Jeres turledere Christina Timmol og Ernst Niemann har allerede planlagt næste år skiferie for os alle!

Hvor ellers end til Østrig?? J Denne gang skal vi til Westendorf, og bo midt på torvet og LIGE VED PISTEN!!
 

– Bo på torvet i Westendorf! – Billig skileje – ­Liftkort til stort område – Egen pension – Familiehygge – Egne instruktører – Børneskiskole – Sjov kælketur med kakaostop – Frokost i terrænet – Afslapning – Fødselsdage igen? – På ski med nye venner – Afterski i baren – Café udenfor døren – Tiltrængt tur til svømmehal – Børnehule – Ferie for alle! –

 

ALLE KAN VÆRE MED PÅ DENNE TUR!

 

Vi har fået vores helt eget hotel lige på torvet i hyggeligt Westendorf. Der er 60m til skiudlejningen! 70m til børneområdet! Og 80m til liften der bringer dig ud i den hvide, smukke verden af skønne skiture, bjerge, snedækkede pister, fedt skiløb og hygge på ski!!!


Mange af klubbens medlemmer har igennem årene haft gode/hyggelige og sjove skioplevelser i Westendorf, så det er slet ikke værst at komme dertil igen. De sidste par år vi har været i Kirchberg, har mange også været i området mod Westendorf, og sidste år tog vi netop til Westendorf for at starte på børnebakken og skaffe billig skileje til vores gæster!

 

Så med det i tankerne, takkede vi ja til et tilbud herfra. Vi har brugt tid på at find det rigtige, - et hotel/pension i den rigtige størrelse, kun for os, og i den rigtige uge.. – Men skiferien må i år nødvendigvis ligge i uge 7, da det halve Østrig er udsolgt grundet et VM i uge 8!! Vi håber, i alle er fristede til at afsætte uge 7 til at komme med os på tur, og bo lige i centrum! – dvs. i er fri for skibus om morgenen, og har skiløb næsten lige til døren! Og vi møder jer gerne til en kop kaffe på caféen, eller en øl i baren, når dagens skiløb er omme..

 

Westendorf ligger i Skiwelt Wilde Kaiser, og med forbindelse til Kirchberg/Kitzbühl området. Det gør det totale område til det tredje største i Europa. Vores liftkort vil være www.skiwelt.at, - Du kan også, mod ekstra betaling, vælge det nye Tirol Snowcard som dækker 70 skiområder, eller All Star Card som dækker 10 områder.


Tidspunkt:
8 dage på ski i uge 7. Afgang fredag eftermiddag d. 10. februar 2012 med ankomst lørdag, og afrejse lørdag med hjemkomst søndag d. 19. februar 2012.

Indkvartering:
Hotelpension Mesnerwirt*** har den bedste beliggenhed, dejlig tæt på det hele. Vi har 30 værelser af varierende størrelse, fra enkelt til 4-sengsværelser, skistald med støvlevarmer, bar, restaurant. Ophold er med halvpension. Trådløst internet mod betaling. Der er sauna, dampbad, boblebad og solarium i kælderen. Skiudlejning næsten overfor. Bemærk vi har hele pensionen for os selv! Så ja, vores børn kan lege, som de plejer!  Mere info om hotellet kan findes på deres hjemmeside: http://www.mesnerwirt.at/

Inkluderet i prisen:
Transport i bus, Strøby Turist m/Bjarne og Henning står klar igen for 5. år i træk!
SkiWelt liftkort i 8 dage.
Skiskole 5 dage a 3 timer for alle børn og rå-begynder voksne.
Halvpension 7 døgn, lørdag aften til lørdag morgen.
Infomøde ved ankomst lørdag morgen

 

Vi arrangerer:

Tur til svømmehal/badeland i nabobyen

Kælketur inkl. Kakaostop

Måske en fødselsdag eller to?..

 

Vi prøver også at arrangere:

En opstartstur til Indoor Ski i Rødovre en måned før, hvor vi kan hilse på hinanden og prøve vores ski-ben af..

 

Priser er meget ca-priser og foreløbigt meget løst sat!
Børn 0-4 år: kr. 2.500,00
Børn 5-11 år: kr. 4.500,00
Børn 12-15 år: kr. 5.500,00
Ungdom 16-18 år: kr. 6.500,00
Voksne: kr. 7.500,00

 

Bemærk

medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares på www.glostrupskiclub.dk. Det koster kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for voksne og enlige med børn for et år. Læs om alle klubbens herligheder og tilbud på hjemmesiden.


Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål, så kontakt gerne Christina og Ernst på email: timmol@image.dk


Vi glæder os til at gense alle vores søde stam-deltagere, alle ungerne og alle nye medlemmer i Østrig i 2012
J

Bedste ski-hilsner
Christina og Ernst

 

 

Husk at være søde med turarrangørerne, det er frivilligt arbejde!