Westendorf 2012

Succesen med klubbens Familietur/Børnetur gentages selvfølgelig…

 

Jeres turledere Christina Timmol og Ernst Niemann har allerede planlagt næste år skiferie for os alle!

Hvor ellers end til Østrig?? J Denne gang skal vi til Westendorf, og bo midt på torvet og LIGE VED PISTEN!!
 

– Undervisning til alle – Bo på torvet i Westendorf – Billig skileje – ­Liftkort til stort område – Familiehygge – Egne instruktører – Børneskiskole – Sjov kælketur med kakaostop – Frokost i terrænet – Afslapning – Fødselsdage igen? – På ski med nye venner – Afterski i baren – Café udenfor døren – Tiltrængt tur til svømmehal – Børnehule – Ferie for alle! –

 

ALLE KAN VÆRE MED PÅ DENNE TUR!

 

NYT I ÅR er brush up til de voksne.

 

Vi skal bo lige på torvet i hyggeligt Westendorf. Der er 60m til skiudlejningen! 70m til børneområdet! Og 70m til liften, der bringer dig ud i den hvide, smukke verden af skønne skiture, bjerge, snedækkede pister, fedt skiløb og hygge på ski!!! Ganske enkelt et dejligt område med skiløb for alle.


Mange af klubbens medlemmer har igennem årene haft gode/hyggelige og sjove skioplevelser i Westendorf, så det er slet ikke værst at komme dertil igen. De sidste par år vi har været i Kirchberg(på den anden side bjerget), har stort set alle også været i området ved Westendorf, og sidste år tog vi netop til Westendorf for at starte på børnebakken og skaffe billig skileje!

 

Vi håber, i alle er fristede til at afsætte uge 7 til at komme med os på tur, og bo lige i centrum! – dvs. i er fri for skibus om morgenen, og har skiløb næsten lige til døren! Og vi møder jer gerne til en kop kaffe på caféen, eller en øl i baren, når dagens skiløb er omme..

 

Westendorf:
ligger i Skiwelt Wilde Kaiser, og med forbindelse til Kirchberg/Kitzbühl området. Det gør det totale område til det tredje største i Europa. Vores liftkort vil være www.skiwelt.at, - Du kan også, mod ekstra betaling, vælge det nye Tirol Snowcard som dækker 70 skiområder, eller All Star Card som dækker 10 områder. For snowboardere findes halfpipe og funpark.

I Westendorf finder du café, supermarkeder, souvenirbutikker, afterski, barer, diskoteker, tankstation, bank, bager og de traditionelle konditorier med bunker af kager og varm kakao.. Byen er en lille hyggelig, typisk østrigsk by, og på pisterne finder du mange skønne hytter, der lokker med god frokost, Jägerte og Glühwein.


Tidspunkt:
8 dage på ski i uge 7. Afgang fredag eftermiddag d. 10. februar 2012 med ankomst lørdag, og afrejse lørdag med hjemkomst søndag d. 19. februar 2012.

Indkvartering:
Hotelpension Mesnerwirt*** har den bedste beliggenhed, dejlig tæt på det hele. Vi har 30 værelser af varierende størrelse, fra enkelt til 4-sengsværelser, skistald med støvlevarmer, bar, restaurant. Ophold er med halvpension. Trådløst internet mod betaling. Der er sauna, dampbad, boblebad og solarium i kælderen. Skiudlejning næsten overfor. Hotellet er kendt for deres mad, og der kommer gæster udefra til deres a la carte restaurant. Men ja, vores børn kan lege, som de plejer, er vi blevet lovet!  Mere info om hotellet kan findes på deres hjemmeside: http://www.mesnerwirt.at/

Inkluderet i prisen:
Transport i bus, - Strøby Turist m/Bjarne og Henning står klar igen for 5. år i træk.
SkiWelt liftkort i 8 dage.
Skiskole 5 dage a 3 timer for alle børn og rå-begynder voksne, og brush up 3 timer for voksne
Halvpension 7 døgn, lørdag aften til lørdag morgen.
Infomøde ved ankomst lørdag morgen

 

Vi arrangerer:

Tur til svømmehal/badeland i nabobyen

Kælketur inkl. Kakaostop

Måske en fødselsdag eller to?..

 

Opstartsarrangement:

En opstartstur til Indoor Ski i Rødovre bliver arrangeret, så vi kan hilse på hinanden, få kage og kaffe, - og prøve vores ski-ben af..

 

Deltagerantal:
Turen er til 65 deltagere, hertil kommer 6 instruktører og 2 turledere. Naturligvis forventer vi, som altid, at give alle familier eget værelse. For deltagere på venteliste, vil vi prøve at finde indkvartering i nærheden, så vi får alle med.

 

Pris:
Børn 0-4 år: kr. 1.575,00
Børn 5-8 år: kr. 4.175,00
Børn 9-15 år: kr. 5.275,00
Ungdom 16-18 år: kr. 6.975,00
Voksne: kr. 7.475,00

 

’Kør Selv’ (1100 km fra Glostrup): Rabat kr. 800,00 pr person er betinget af, at pladser i bus fyldes op først!

Forbehold for prisregulering: Prisen er baseret på, at turen skal løbe rundt i sig selv.

 

Tilmelding:
Tilmelding til turen sker via link under turbeskrivelsen på hjemmesiden. Der åbnes for tilmeldinger d. 2/9 Kl 03:00, så vær klar ved tasterne! Efter tilmelding får du en e-mail med ID-nummer.
Der skal straks overføres depositum kr. 1.000,00 pr. person, til Nordea, reg.nr. 2279 kontonr. 6274-613-694. Husk noter kun dit ID-nummer og efternavn i ’besked til modtager’, så vi kan placere din betaling korrekt.

Restbeløb skal være os i hænde senest 1. december 2011, og ved tilmelding derefter, betales det fulde beløb med det samme.
Noter ganske kort eventuelle ønsker og informationer du vil give os i ’kommentar’-feltet.

For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser.

 

Skiskole:

▪ Børneskiskole ▪ Rå-begynder-voksen ▪ Snowboard ▪ Brush-up ▪
På turen tilbydes skiundervisning af klubbens uddannede instruktører. Læs mere om de generelle principper for skiskoletilbudet på klubbens hjemmeside
under punktet skiskole..
Børneskiskole: 6 – 17 år. Undervisning af specielt yngre børn sker selvfølgelig på deres niveau, men det understreges, at der vil blive stillet krav om at børnene kan deltage fuldt i holdundervisningen sammen med andre på samme niveau. Der er altså ikke tale om nogen "pasnings-ordning". Instruktøren afgør i de enkelte tilfælde, hvorvidt et barn er gammel/moden/motiveret nok til, at deltage på skiskolen. I starten af undervisningen skal forældrene holde sig i nærheden, så de kan tage over om nødvendigt.
Råbegynder: Bemærk at undervisning er for voksne, der aldrig har stået på ski før.
Snowboardhold: Ved minimum 6 tilmeldte børn vil der blive oprettet et hold med undervisning på snowboard. Er der ikke nok tilmeldte kommer børnene automatisk på ski.
Brush up: 3 timer per person. Undervisning ligger på samme tid som børnenes skiskole.

 

Sygeafbestillingsforsikring:
Vi anbefaler tegning af sygeafbestillingsforsikring, som skal ske samtidig med betaling af depositum for at være dækkende.

 

Bemærk

medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares på www.glostrupskiclub.dk. Det koster kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for voksne og enlige med børn for et år. Læs om alle klubbens herligheder og tilbud på hjemmesiden.


Spørgsmål:

Sædvanen tro vil vi sende en info-mail om turen ud til alle deltagere, som gerne skulle besvare de fleste spørgsmål. Men.. Hvis du har spørgsmål, så kontakt gerne Christina og Ernst på e-mail: timmol@image.dk

 

”Glostrup Skiclub – Danmarks hyggeligste skiklub for børn og voksne – det er her det snér!”

Vi glæder os til at gense alle vores søde stam-deltagere, alle ungerne og alle nye medlemmer i Østrig i 2012
J

Bedste ski-hilsner
Christina og Ernst

 

 

Husk at være søde med turarrangørerne, - det er frivilligt arbejde!

Description: Description: http://www.hotel.de/media/hotel/picturelist/262233/262233_facade2.jpgDescription: Description: http://www.glostrupskiclub.dk/ture/westendorf2008/w2008-14.jpg

 

Description: Description: http://www.glostrupskiclub.dk/ture/westendorf2008/w2008-13.jpg

 

Description: Description: http://www.glostrupskiclub.dk/ture/westendorf2008/w2008-04.jpg