Wagrain 2026/2027

Ugetur til Wagrain i Østrig. En tur med traditioner!   23-30 januar 2027 (uge 4).

Turen er desværre aflyst.


WAGRAIN 2027 - I UGE 4 - EN TUR MED TRADITIONER, PRIS 10.500 KR. INKL. HALVPENSION OG LIFTKORT I 6 DAGE

Kør eller flyv selv………

Det har desværre på nuværende tidspunkt ikke været muligt at reservere værelser hos Pension Tauernblick.

Men vi er heldige, og jeg har fundet et godt alternativ gennem HØJMARK REJSER.

Her kan vi få plads på Hotel Tatzlwurm, der ligger centralt i Kirchboden tæt på Flying Mozart liften.

I øvrigt kører skibussen lige uden for døren.

Tidspunkt: 23. – 30. januar 2027

Wagrain – Østrigs hyggeligste skiområde. Masser af skiløb for såvel begyndere som mere erfarne, og næsten altid masser af sne og mulighed for at løbe off-piste.

Skiterrænet omkring Wagrain er forbundet med områderne Aplendorf, Flachau, Flachauwinkel, Kleinarl, Zauchensee, m.fl. (900 - 2.188 m). Tilsammen udgør disse områder et af Østrigs største skiområder.

Wagrain er et lille paradis, og er indbegrebet af østrigsk hygge og charme. Der er heldigvis stadig mange små hytter, hvor værterne med stolthed serverer en hjemmelavet Zirben- eller Williams snaps. Har man lyst til lidt wellness, har byen også et dejligt badeland Wasserwelt Amadé.

Selve skiområdet er også kendt for stor snesikkerhed. Byen danner nemlig et snehul omkranset af bjerge på alle sider. Sidste vinter var der sne fra starten af december til midten af april.

Den nye Panorama-link er genial
På under 10 minutter kommer du med Panoramalink fra Wagrain til Kleinarl, og kan enten stå på ski her eller køre videre til Zauchensee.
Flying Mozart liften er også blevet fornyet. Der er plads til10 siddende personer i hver gondol, og den transporterer hele 4.000 mennesker i timen op imod de tidligere 2.400 på samme strækning.
Samtidigt bliver området det 6. største skiområde i Østrig med over 200 sammenhængende pistekilometer!

Ophold og Indkvartering:

Hotel Tatzlwurm

Vi skal som noget ny bo på Hotel Tatzlwurm.

Pensionen ligger tæt på Flying Mozart, og skibussen holder lige udenfor hotellet.

Vi har 19 dobbeltværelser, som giver os plads til op til 38 personer.

Hvis man ønsker at bo alene, kan dette også lade sig gøre mod et tillæg på 3.000 kr

Forplejning:

Halvpension i 7 dage.

Transport står du selv for!
Det er fx muligt at flyve fra København – Salzburg med Norwegian, Austrian Airlines, SAS m.fl.
Der bliver arrangeret fælles transfer fra Salzburg lufthavn til hotellet. Udgiften hertil opkræves særskilt.
HØJMARK tilbyder også fly med transfer for 2.500 kr - kontakt turlederen for mere info.
Inkluderet i prisen er:
Ophold med halvpension i 7 dage, skiskole (5 halve dage).
6-dages liftkort (værdi 3.250 kr.)
Skiskole:
Vælg mellem 2 muligheder:
  • Skiskole i 5 dage á 3 timer.
  • Brush-up for voksne med erfaring i 3 timer. Kom med og få rettet et par ting af, eller lær noget nyt
Undervisning varetages af vores egne instruktører, som underviser på alle trin fra begyndere til øvede.
Tilpasning / flex ordning:
Læs mere om de generelle principper for skiskoletilbuddet på klubbens hjemmeside her. Det er under visse omstændigheder muligt at fravælge den "traditionelle skiskole. Dette vil dog kun kunne ske efter aftale med turlederen. Der ydes en reduktion i prisen på 400 kr.
Deltagerantal:
Der kan umiddelbart deltage max. 38 personer. Det tilrådes, at der foretages hurtig tilmelding til turen, idet der på forhånd forventes stor tilslutning.
Priser (per person):
Delt dobbeltværelse10.500 kr.
Enkeltværelse13.500 kr.
Tilmelding:
Tilmelding til turen kan kun ske direkte på klubbens hjemmeside fra søndag den 19. juli 2026 kl. 08:00.
Desuden skal depositum kr. 2.000,00 straks overføres til Nordea:
Reg. nr. 2279, Kontonr. 6274-613-880
Glostrup Skiclub
Ref.: Dit navn + medlemsnr.

Sidste frist for tilmelding er den 1. oktober 2026.
Restbeløbet skal indbetales senest den 15. november 2026.

Deltagere på turen i 2026 vil blive prioriteret, såfremt de tilmelder sig inden midnat søndag den 19. juli 2026.
For yderligere information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser , som kan ses her.
Bemærk at HØJMARK REJSER er teknisk arrangør af turen, og turen er en pakkerejse.
Skileje:
Der vil blive mulighed for at leje udstyr hos SportCenter Rudi Huber, hvor vi får 20% rabat.
Afterski/aktiviteter:
Det tilstræbes i øvrigt at finde et fast "After-ski sted", hvor alle kan mødes ved skiafslutningen hver dag.
Om andre aktiviteter vil der senere blive givet yderligere oplysninger
Bemærk:
Medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares her på hjemmesiden. Det koster kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for voksne og enlige med børn for et år. Læs om alle klubbens herligheder og tilbud på hjemmesiden.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til turen så kontakt gerne Hugo på 22111005 eller email:
hugo.john.larsen@gmail.com
Vi ses til januar i Wagrain
De bedste skihilsener
Hugo