Tur referat ...

Turleder referat ...












Wagrain 2023/2024

Ugetur til Wagrain i Østrig. En tur med traditioner!   20-27 januar 2024 (uge 4).

Turen er afholdt. Klik her for at se tur-referat og her for at læse tur-lederens referat.


WAGRAIN 2024 - I UGE 4 - EN TUR MED TRADITIONER, PRIS 5.100 KR. EKSKL. LIFTKORT (forbehold for prisstigninger)

Kør eller flyv selv………

Klubben har hermed atter en gang fornøjelsen at kunne tilbyde medlemmerne en traditionsrig skiferie i WAGRAIN – Østrig, hvor vi er kommet siden 1986

Tidspunkt: 20. – 27. januar 2024

Wagrain – Østrigs hyggeligste skiområde. Masser af skiløb for såvel begyndere som mere erfarne, og næsten altid masser af sne og mulighed for at løbe off-piste.

Skiterrænet omkring Wagrain er forbundet med områderne Aplendorf, Flachau, Flachauwinkel, Kleinarl, Zauchensee, m.fl. (900 - 2.188 m). Tilsammen udgør disse områder Østrigs største skiområde.

Vi holder fast i de sædvanlige traditioner, men også nye, som fx Eisstockschießen (kegler på is) og spisning på Bauernstüberl.

Wagrain er endvidere en utrolig smuk landsby, og indbegrebet af østrigsk hygge og charme. Samtidig har man bevaret de gode gamle hytter i skiområdet, hvor vi altid kan få en bid brød eller det der er værre ”1.000 Obstler und ein Pommes”. Har man lyst til lidt wellness, har byen også et dejligt badeland Wasserwelt Amadé.

Selve skiområdet er også kendt for stor snesikkerhed. Byen danner nemlig et snehul omkranset af bjerge på alle sider. Sidste vinter var der sne fra starten af december til midten af april.

I de snart 38 år vi er kommet her er der sket en rivende udvikling både med liftsystemet og snekanoner.

Den nye Panorama-link er genial
På under 10 minutter kommer du med Panoramalink fra Wagrain til Kleinarl, og kan enten stå på ski her eller køre videre til Zauchensee.
Flying Mozart liften bliver også fornyet. Der er plads til 10 siddende personer i hver gondol, og den transporterer hele 4.000 mennesker i timen op imod de tidligere 2.400 på samme strækning.
Samtidigt bliver området det 6. største skiområde i Østrig med over 200 sammenhængende pistekilometer!

Ophold og Indkvartering:
Vi skal bo på Pension Tauernblick, som med sin altid dejlige vært Christl har lagt rammerne til clubbens mange ture til byen. Pensionen ligger midt i ”smørhullet” Kirchboden, hvilket vil sige tæt på alt. Der er plads til 25-26 skihajer som skal bo på de 10 dobbelt og 5 enkelt værelser pensionen har
Forplejning: Halvpension. OBS! morgenmad i 7 dage og aftensmad i 5 dage.
Indkvartering foretages på 1, 2 og 3-sengs værelser. Alle værelser har brusebad/wc.
Tidspunkt:
20. – 27. januar 2024.
Transport:
Står du selv for! Det er fx muligt at flyve fra København – Salzburg med Norwegian, Austrian Airlines, SAS m.fl.
Der bliver arrangeret fælles transfer fra Salzburg lufthavn til pensionen. Udgiften hertil opkræves særskilt.
Inkluderet i prisen:
Ophold med ¼ pension og aftensmad i 5 af ugens 7 dage, skiskole (5 halve dage). Bemærk at lift ikke er inkluderet.
Skiundervisning:
Skiskole i 5 dage á 3 timer med undervisning af vores egne instruktører, som underviser på alle trin fra begyndere til øvede.
NYT
Brushup. Voksne med erfaring tildeles lærerig brush-up i 3 timer. Kom med og få rettet et par ting af, eller lær noget nyt
Tilpasning / flex ordning:
Læs mere om de generelle principper for skiskoletilbuddet på klubbens hjemmeside her. Det er under visse omstændigheder muligt at fravælge den "traditionelle skiskole. Dette vil dog kun kunne ske efter aftale med turlederen. Der ydes en reduktion i prisen på 400 kr.
Deltagerantal:
Der kan umiddelbart deltage 28 personer. Det tilrådes, at der fore¬tages hurtig til¬melding til turen, idet der på forhånd forventes stor tilslutning. Vi har desværre kun 5-6 enkeltværelser, som vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet. Hvis det viser sig, at der er behov for flere enkeltværelser, vil jeg forsøge at løse dette på andre pensioner i nærheden. Vær opmærksom på, at prisen herved kan blive højere, og dette tillæg vil blive opkrævet.
Priser:
Foreløbig pris 5.100 kr.
OBS! Der er planlagt 2 "friaftener", hvor man selv har mulighed for at gå ud at spise.
Tilmelding:
Tilmelding til turen kan kun ske direkte på klubbens hjemmeside fra søndag den 25. juni 2023 kl. 08:00.
Desuden skal depositum kr. 1.000,00 straks overføres til Nordea:
Reg. nr. 2279, Kontonr. 6274-613-880
Glostrup Skiclub
Ref.: Dit navn + medlemsnr.

Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober 2023.
Restbeløbet skal indbetales senest den 30. november 2023.

Deltagere på turen i 2023 vil blive prioriteret, såfremt de tilmelder sig inden midnat søndag den 25. juni 2023.
For yderligere information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser , som kan ses her.
Skileje:
Der vil blive mulighed for at leje udstyr hos SportCenter Rudi Huber, hvor vi får 15-20% rabat.
Aftensmad/aktiviteter:
Vores pension er en ”Frühstücks-Pension". Derfor spiser vi aftensmaden et hyggeligt sted i byen som f.eks. Prechtlstadl, Kühberg Alm, Bauernstüberl, hvor der vil blive serveret en dejlig menu bestående af 2 retter mad.
Såfremt sneforholdene tillader det, vil der blive arrangeret en kælketur.
Det tilstræbes i øvrigt at finde et fast "After-ski sted", hvor alle kan mødes ved skiafslutningen hver dag.
Om alle disse ting vil der senere blive givet yderligere oplysninger
Bemærk:
Medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares her på hjemmesiden. Det koster kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for voksne og enlige med børn for et år. Læs om alle klubbens herligheder og tilbud på hjemmesiden.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til turen så kontakt gerne Hugo på 22111005 eller email:
hugo.john.larsen@gmail.com
Vi ses til januar i Wagrain
De bedste skihilsener
Hugo


























Turleder referat er på vej ...