Wagrain tur 2008
Referat
Turleder referat
Oprindelige turoplæg
Referat Wagrain 2008
Jep! Han gjorde det sgu igen.!
Og selv om mine forventninger til turen ikke var tårnhøje, skal jeg da lige love
for at jeg stadig har svært ved at få armene ned.
Og selv om det var min 9. tur til Wagrain, og jeg mente at kende Tauernblick,
byen og skiområdet, måtte jeg sande at være en "novice", fordi Wagrains Grand
old man åbenbart kan blive ved med at trække kaniner op af hatten.
Vi blev udsat for "Husmorstrip", Gammel Dansk med flødeskum, høj solskin,
perfekt sne, Kyllingehytter, obstler i vaser, tyrolermusik, og "skide" gode
skiinstruktører. Personligt er jeg ingen "skihaj", men under Peters Kyndige
Skiskole (p.s. 2 dage), synes jeg selv det er begyndt at få lidt mening, sak,
sak, sak, sak. Selv mine venner fra Rollatorholdet ved hvad jeg snakker om, kig
op, sak, sak, sak. Jeg håber de andre skiinstruktører har været lige så
entusiastiske og "ondskabsfulde" som Peter!!!! Ikke en dråbe alkohol i 3 TIMER,
helt ærligt Peter… ligner nogen af os måske Hermann Maier, nej vel. Jeg er
sikker på, at du er skyld i, at mange elever ikke er alkoholikere i dag og tak
for det.
TILLYKKE - som skiinstruktør får du et 10 tal af mig.
Nå men efter en lang ski dag skal man jo også afslutte med én lille én til
afterski!!
Det fandt vi desværre aldrig rigtig ud af. De fleste, ingen nævnt ingen glemt,
havde selvfølgelig efter 3 timers dehydrering et enormt væskebehov, og jeg kan
med sikkerhed sige, at ingen i selskabet var i stand til at køre bil, ski eller
cykel.
Efter lidt værelsesræs og et hurtigt bad var de fleste klar til at afslutte
dagen med en middag i byens gastronomiske templer. Det er så her jeg springer
fra, ikke fordi jeg var fuld, men jeg lider lidt af Alzheimers.
En enkelt aften dukker dog alligevel op på nethinden: Tyroleraften i Flachau.
Vi kørte i bus til Flachau’s Ølhalle nr. 1, fik barbecue spareribs, bagte
kartofler, salat og ØL i så rigelige mængder, at man ved vores bord var begyndt
at spekulere i "doggibags". Flere af clubbens skøn jomfruer havde i klædt sig
Tyrolerkjoler, og et par af fyrene havde LEDERHOSEN på. I sandheden et syn for
Guder.
ANTON! ANTON! ANTON!
Karneval/Picnic.
Mødested på toppen af Mozart liften kl. 12
Overskyet, blæsende og koldt på toppen øv. Kl. 12.30 smilede vejrguderne til
Glostrup Skiclub, og sendte solen op på en skyfri himmel. Om det var vores
åndsvage kostumer, en Hugo kanin eller heksenes hylen skal jeg lade være usagt.
Men i hvert fald skinnede solen på heksehatte, klovnenæser, engle, munke og en
enkelt jerseyko, og et veldækket picnicbord, som om den alligevel havde en smule
medlidenhed med disse SKITOSSER fra Glostrup. SKØNT.
Efter en lækker pause med mad og drikke skulle skibindingerne testes. Efter ca.
100 m skiløb indtager 40-50 halvfulde fastelavnsdukker så FEDTHAS, for at fejre
SMUT SMUT’s 29 års fødselsdag… JÆGERTHE, JA VEL, SOFORT.
Og så videre til næste stop. Om det var broderens, eller fætterens hytte fandt
jeg aldrig ud af, men mere alkohol, og nye test af bindingerne. Næste stop er
mellemstation og for nogen også endestation. For gudskelov er der altid nogen,
som er i stand til at vurdere ens skiløb, og selv om man selv synes det går som
INGEMAR STENMARK, er det altid klogt at lytte til de mere erfarne i clubben,
INGEMAR STENMARK, du ligner sgu mere Bambi på glatis.
Øv - godt at liften stadig kører og så endelig i bund. SÅ ER DER AFTERSKI. Her
er vi alle lige, nye som drevne skihajer, måske synger vi nye endda lidt højere,
det kan godt være at ”de” er kongerne på bjerget, men i bunden er vi alle i
samme GUMMIBÅD.
KONKLUSION: Super SKIFERIE
SKIVENNER: I FÅR SGU ET 13 TAL
SKIINSTRUKTØRER: JEG KAN KUN TALE FOR PETER = 10 TAL (BARE ÉN ØLPAUSE)
TURLEDER: 13 TAL - 1 FOR AT KØRE UDEN SKIHJELM = 12 TAL
TAUERNBLICK: VÆRELSER = 8 UNDERHOLDNING 1, SNAPS = 1 VENLIGHED = 1 = I ALT et
11-TAL
Hvorfor kun 11?, jo hvis Christl havde været 20 år yngre, og smidt det hele,
havde jeg sgu givet hende et 13 TAL.
HaHa FRANK.
Turleder Referat Wagrain 2008
Kommer ....
WAGRAIN – JUBII TUR 4.300 K R .
KØR ELLER FLYV SELV…………
Clubben har hermed atter en gang fornøjelsen at kunne tilbyde medlemmerne en
skiferie i WAGRAIN - Østrig. Turen har gennem mange år opbygget mange hyggelige
traditioner.
Da det er en jubilæumstur, vil der naturligvis være fokus på traditionerne…..
Tidspunkt: 19. januar – 26. januar 2008
Wagrain:
Wagrain er den ægte vare! Masser af skiløb for såvel begyndere som mere erfarne,
de lokales gemütlichkeit og med plads til både afterskiing, aften og natteliv.
Skiterrænet omkring Wagrain hænger sammen med områderne Zauchensee,
Flachauwinkel og Kleinarl m.fl. (900 - 2.188 m). Tilsammen udgør disse områder
Østrigs største skiområde med ikke færre end 350 km piste forbundet med 120
lifter.
Wagrain er endvidere en utrolig smuk landsby, og indbegrebet af østrigsk hygge
og charme. Samtidig har man bevaret de gode gamle hytter i skiområdet, hvor vi
altid kan få en bid brød eller det der er værre ”1.000 Obstler und ein Pommes”.
Har man lyst til lidt wellness, har byen også et dejligt badeland Wasserwelt
Amadé.
I øvrigt forbindes selve skiområdet med stor snesikkerhed. Byen danner nemlig
et snehul omkranset af bjerge på alle sider. Der er normalt sne fra jul til
midten af april.
Indkvartering:
|
|
|
Pension Tauernblick |
|
Pension Oberauer |
Vi skal bo i på henholdsvis Pension Tauernblick og Pension Oberauer, som begge
har lagt rammerne til clubbens 13 første ture til byen. Pensionerne ligger begge
i Kirchboden og lige overfor hinanden. Afstand til nærmeste lift er ca. 400 m.
Forplejning: Halvpension. OBS! morgenmad i 7 dage og aftensmad i 5 dage.
Indkvartering foretages på 1, 2 og 3-sengs værelser. Alle værelser har
brusebad/wc.
Transporten….
Står du selv for! Det er fx muligt at flyve fra Købenavn – Salzburg med
Sterling, Austrian Airlines m.fl. SAS flyver på ruten København – München.
Inkluderet i prisen er:
Ophold med ¼ pension og aftensmad (3-retter) i 5 af ugens 7 dage, skiskole (3
halve dage og 1 hel dag med temaundervisning), liftkort til 6 dage.
Skiskole:
Skiskole med undervisning af vore egne instruktører, som underviser på alle
trin fra begyndere til øvede.
For de mere øvede løbere er det muligt at fravælge egentlig den "traditionelle
skiskole". Tal evt. med turlederen herom. Der ydes en reduktion i prisen på kr.
200,00.
Deltagerantal:
Der kan maksimalt deltage ca. 50 personer. Det tilrådes, at der foretages
hurtig tilmelding til turen, idet der på forhånd forventes stor tilslutning.
Pris: kr. 4.300,00
OBS! Der er planlagt 2 "friaftener", hvor man selv har mulighed for at gå ud at
spise.
Tilmelding:
Sker ved at indsende depositum kr. 500,00 på følgende konto i Nordea Vallensbæk:
Reg. nr. 1420
Kontonr. 120 00 11909
Hugo Larsen
Ref.: Dit navn + Wagrain 2008
HUSK at anføre, hvis du ikke ønsker skiskole!!!
Tilmelding kan udelukkende ske via clubbens hjemmeside, se linken nederst på
siden.
Sidste frist for tilmelding er den 1. november 2007
Restbeløbet skal indbetales senest den 15. december 2007
Skileje
Der vil blive mulighed for at leje udstyr i Wagrain til absolut rimelige priser.
Nærmere herom på informationsmødet.
Afbestilling:
Ved afbestilling før den 15. december 2007 (skriftligt) er depositum tabt,
såfremt reservedeltager ikke kan fremskaffes.
Ved afbestilling efter den 15. december 2007 ved dokumenteret sygdom ell. lign.
tilbagebetales det beløb, der eventuelt refunderes af hotel, liftkort m.v.
Såfremt reservedeltager kan fremskaffes, refunderes det fulde indbetalte beløb
minus kr. 250,00.
Eventuel tilbagebetaling finder først sted efter turens afvikling og afslutning
af rejseregnskab.
Aflysning m.m.:
Glostrup Skiclub forbeholder sig ret til at aflyse turen, såfremt turen ikke
fuldtegnes.
Der tages endvidere forbehold for valutasvingninger.
Overtegning:
Såfremt turen overtegnes, noteres de resterende interesserede på venteliste.
Depositum refunderes umiddelbart.
Selve turens budget er baseret på, at turen økonomisk skal hvile i sig selv.
Et mindre overskud tilfalder ubeskåret det alpine arbejde i Glostrup Skiclub.
Aftensmad/aktiviteter:
Da alle bliver indkvarteret på de såkaldte "Frühstücks-Pensioner" vil
aftensmaden skulle spises eksternt. Clubben har atter indgået aftaler med 3 af
byens lokale restauranter, hvor der vil blive serveret en dejlig menu bestående
af 3 retter mad.
Såfremt sneforholdene tillader det, vil der blive arrangeret en kælketur.
Det tilstræbes i øvrigt at finde et fast "After-ski sted", hvor alle kan mødes
ved skiafslutningen hver dag.
Om alle disse ting vil der blive givet yderligere oplysninger ved
informationsaftenen i januar.
Eventuelle tvivlsspørgsmål besvares af
Hugo Larsen - tlf. 2211 1005
Videre til online tilmelding ...