Klik her for at se det oprindelige turoplæg.
Fredag den 5 marts startede ugeturen fra Glostrup Station til Val d´Isere.
Det var den tur der blev sidst udsolgt hvad nok også skyldes prisen, men til
gengæld må jeg også sige, at der var mange ting som jeg personligt satte pris
på, der var inkluderet i turen.
Bussen var en dobbeltdækker beregnet til 65 personer og når man kun er 40, har
man rigtig god plads, specielt når man skal sove. Der var også inkluderet mad 4
aftener, picnic og nok det mest geniale, en gang morgenmad da vi kom frem med
æg, pølser, bacon tomater m.m., således at bunden var lagt for en god dags
skiløb.
Til gengæld er jeg ikke imponeret af de lejligheder i det velkendte franske
design.
Jeg ved ikke hvad det er for nogen tanker den arkitekt har gjort sig. Men
konceptet må have været, de skal ikke have det for godt.
Toilettet placerede de midt i lejligheden, så smalt at man før man træder ind
skal afgøre om det er bimmelim og bummelum, og når man lukker døren tænker man
over at der var faktisk rigtig god benplads i flyet på den sidste charterferie.
Og så besluttede arkitekten sig for at der ikke skulle være nogen udluftning fra
toilettet.
Nu forlanger jeg ikke alverden, det behøver ikke nødvendigvis at være som i
bussen på vej derned, hvor der på toilettet var en ventilation, så man kom ud
derfra med den samme frisure, som når man har taget den sorte piste i æg.
Men en smule ventilation ville være ok, så man kunne bringe føjtallet for et
morgenbesøg fra 10 til 6 i løbet af en 5 minutter.
Men arkitekten har sikkert kalkuleret, ingen ventilation, og så investerer jeg
mine sparepenge i et firma der sælger blomsterduft på sprayflakser.
Der er altså en grund til at de lejligheder stå tomme flere måneder om året og
der har aldrig, trods boligmangel, været nogen der har forsøgt at besætte dem.
Det er lejligheder af en standard der ville må Marokkanske bådflygtninge til at
sige, nej der sætter vi grænsen. Hvis det er det i kan tilbyde så vender vi
kajakken og padler hjem igen.
De første 2 dage var lidt blandede da det sneede og ind i mellem var sigten
noget nedsat. Alt var sløret, hvilket så ikke var den store forskel den tilstand
vi bragte os i, i bussen på vej der ned.
Men derefter klarede det op og det blev super vejr de næste 5 dage, så skiløbet
var ren selvtillid.
Det var også dejligt at man kunne løbe på ski og tage på afterski de fleste dage
uden at tænke på at skulle hjem og købe ind og lave mad, fordi der var så mange
dage med aftensmad inkluderet. Det gjorde også at man fik meget tid sammen med
alle de andre på turen.
Specielt den ene aften var en oplevelse hvor vi spiste på Les Clochetons, som
var en gourmet restaurant der havde været en artikel om i Berlingske kort
forinden. Det var en super oplevelse for os, men måske ikke så stor en oplevelse
for de andre gæster, der havde forestillet sig en stille og rolig aften, hvor de
kunne nyde små dekorative portionsanretninger på kæmpe tallerkener. Maden var
fantastisk, men underholdningen, som vi selv sørgede for, blev ikke så godt
modtaget af de andre gæster.
I prisen var også inkluderet 3 halve dage og en hel dags skiskole, hvilket jeg
finder alt for meget. En skiferie er for kort til så meget skiskole, og når
forholdene så er sådan at der er pulversne uden for pisterne, kan skilærerne
ikke lade være med at diktere offpiste i en højere grad end de fleste af
deltagerne syntes er interessant. Dette betød også at flere droppede ud af
holdene.
Det var i øvrigt et super godt område at stå på ski. Alt var åbent og godt
præpareret. Der var masser af gode restauranter i terrænet, men priserne havde
fået et godt hug opad i forhold til sidst jeg var i Frankrig.
Scan ski arrangerede en super picnic, hvor vejrforholdene var ideelle og maden
var suveræn.
Tour de Chambre blev en hektisk affære. Vi havde 3 aftener hvor der hver gang
skulle besøges 4 lejligheder, med en halv time til hvert sted, og når der så
serveres væsker der smager ganske uskyldigt, men sparker røv, så får aftenen en
kick start.
Men alligevel må vi jo konkludere at turdeltagerne havde en gennemsnitsalder,
som forklarer at der ikke længere, på nær et par stykker, er den samme aktivitet
i nattetimerne, der ellers har været et kendetegn ved klubturene.
Erling fik som turleder ekstra arbejde med at være mægler mellem, Scan ski,
skiudlejning og deltagere der fik stjålet ski fra den aflåste skistald, og
kontakt med en deltager på hospitalet, men alle kom med hjem i god behold.
En god tur, med godt humør, og fortrinlig mad og super skiforhold det meste af
tiden. Det her var en tur, hvor man betalte for, at der var sørget for det meste
og hvor skiløbet var sat i højsædet.
Henrik
Dette års ugetur startede lidt atypisk med alle skaderne og efterfølgende afbud
før turen og ingen alvorlige skader på selv turen.
Fredag den 5 marts startede uge turen fra Glostrup Station til Val d´Isere. Vi
var 39 der skulle med bussen, 6 stykker der tog fly der ned og Karen der tog den
kendte vej gennem alperne.
Bussen var en dobbeltdækker beregnet til 65 personer og når man kun er 40, har
man rigtig god plads, specielt når man skal sove. Turen gik smertefrit med
afslapning og kortspil hvor nye medlemmer blev introduceret i den ædle kunst at
give en omgang. Vel fremme i Val d´Isere fik vi tømt bussen, fyldt maverne med
en solid morgenmad og var klar til at løbe på ski.
De første par dage havde vi lidt blandet vejr med sne og dårlig sigtbarhed men
vejret klarede op og vi fik 4-5 dage med sol og masse af nysne. Den megen nysne
bevirkede også at samtlige skihold fik lov til at prøve kræfter med lettere
dybsne kørsel samt en del off-piste kørsel. Det bevirkede dog også en del
mytteri på skiskolen hvor en del hold blev amputeret da eleverne ikke helt havde
samme tiltro til egne evner som skilærerne.
Vi havde som noget nyt også indført et ’off-piste’ hold med en fransk skiguide (Nicolas)
som fører. Det var en god oplevelse for alle på holdet da Nicolas var i stand
til altid at finde god sne.
Vi havde danske stedet Le Petit Danois som et af vores spisesteder og afterski
sted. Der var dog ikke så meget gang i det til afterski og da det også lå lidt
afsides for pisterne samt vores lejlighedskompleks tog vi på ’bananen’ i stedet
for. Her indtog vi hurtigt kælderen hvor væskeunderskuddet hurtigt blev dækket
med den lokale øl. Som spisested var LPD dog godt, betjeningen var hyggelig og
maden og vinen flød rigeligt. Fra turlederen skal der også lyde en stor tak fra
LPD for vores måde at være på. Citat: de opførte sig jo ikke som danskere!
Vores lejligheder var som forventet ikke så store, men lå heldigvis meget tæt på
hinanden så de 12 ’tour du chambre’ der også var en del af turen forløb glat.
Her var der mange opfindsomme temaer og spændende drinks.
Vores picnic blev afholdt i samarbejde med Scan ski der arrangerede en super
picnic, hvor vejrforholdene var ideelle og maden var suveræn. Vores medbragte
engangsgriller kom også til deres ret med en lind strøm af grillede pølser. Der
var også en del udklædte bl.a. kan vi konstatere at Elvis lever i bedste stil.
Scan Ski havde dog i modsætningen til bus chaufførerne overvurderet vores tørst
og forsøgte forgæves at få afsat de overskydende patroner. Dette er nok første
gang i klubbens historie at der var øl i overskud til en picnic men ikke et ord
om at vi er blevet ældre!
Onsdag var der endnu en fællesspisning på Le Canyon hvor 3 stressede franske
tjenere forsøgte at servere for 100 gæster og Lars næsten blev brændt af. Det
endte dog godt alle blev mætte og Lars fik en ny sweater.
Fredag var så den afskeds middag hvor vi blev hentet i minibusser og fragtet op
til en lokal restaurant. Den havde været omtalt i Berlingske et par uger
forinden turen og var meget elegant og stilfuld. Jeg ved ikke hvad de lokale
syntes om ’dethaddevat’ men så har de da fået et indblik i dansk ski-kultur. Det
var et meget lækkert måltid og udsøgt betjening.
Efter måltidet tog de fleste på Morris pub for at høre lidt rock og feste for de
sidste euro.
Lørdag var vejret for alvor slået om så efter sol og kraftig frost fik vi besøg
af en føhn-vind der bevirkede at sneen tøede meget og temperaturen steg omkring
15 grader. Så de fleste kom tidligt hjem for at få overstået tøjskift, bad mm.
Efter en gang afskeds lasagne på LPD gik turen atter hjemad med de sædvanlige
videofilm og boglæsning.
Jeg vil godt slutte med at sige tak til alle deltagere for en god tur og minde
om billedaften:
Den 22/5 kl. 17.00 til grill, dart og evt. videospil på Vejgaardspark 88.
Pris 100 dkr og inkluderer mad, øl, vand & vin. Jeg er modtagelig overfor tilbud
om hjælp til madlavning mm . Svar senest 1/5.
email : gjelstrup@stenderup.com mobil: 21614357
I år har klubben igen valgt at tilbyde en tur til Frankrig i uge 11, denne gang er valget faldet på en gammel kending :
Val d’Isère
Er en del af området Espace Killy med 300 km pister der byder på alt fra off-piste skiløb(90 ruter), sorte pister(prøv The Face hjem og du har fortjent din fadøl til afterski), boulevard fræs, piste perdue(til dem der bliver væk) og skov pister omkring La Daille. Skiløbet er fra 1550 – 3500 m og er således meget snesikkert, byen ligger i 1850 m. Da der er så mange off-piste muligheder i området vil der være mulighed for at tilmelde sig et off-piste hold. Efter at have surfet adskillige timer på Internettet er vi kommet frem til at Scanski har det bedste tilbud. For de af jer der ikke kender Val D’isere vil jeg henvise til byens hjemmeside: http://www.valdisere.com Afrejse :Erling Gjelstrup
Telefon : hjemme : 44955977 eller mobil : 21614357
Email: gjelstrup@stenderup.com
(jeg er dog på ferie hele oktober!)
Videre til tilmelding ...