Der er åbent for tilmelding til denne tur. Klik her for at gå direkte til tilmelding.
Så er det tid til at løfte sløret for næste års ungdomstur!
I år prøver vi noget nyt og tager til Ischgl i Østrig. Efter at have kigget på en masse forskellige muligheder, er valget faldet på Ischgl,
som vil give os en rigtig fed kombination af fantastisk skiløb, hyggelig bystemning og den særlige afterski, som Østrig er kendt
for.
Her får du mulighed for at lære nye mennesker at kende, udvikle dit skiløb og nyde udsigten over de smukke østrigske og schweiziske alper. Glæd dig til masser af skiløb, hyggelige aftener i hytterne med film og spil – og selvfølgelig masser af afterski!
Prisen inkluderer:
Ischgl – fantastisk skiløb og østrigsk stemning
Ischgl er et af Østrigs mest populære skiområder, og det er ikke uden grund. Området byder på over 230 km
velpræparerede pister, moderne lifter og masser af variation, uanset om du er ny på ski eller har kørt i mange år.
Ischgl ligger i 1377 meters højde, og byder på skiløb op til 2872 meters højde. Området er kendt for sine brede, velpræparerede pister, som giver masser af plads til at udfolde sig på ski.
Fra toppen af området kan du stå på ski direkte over grænsen til Schweiz, så vi får faktisk mulighed for at opleve to lande på én og samme skidag. Ischgl er også kendt for sin stemningsfulde østrigske afterski, som har en helt anden charme end den, som vi er vant til på vores tidligere ture til Frankrig.
Vi tilbyder skiskole for både begyndere og let øvede skiløbere.
Hvis du er ny på ski, og ikke helt føler, at du kan følge med vennerne, eller bare gerne vil føle dig mere sikker på pisterne, så kan vi
varmt anbefale at tilmelde dig vores skiskole. Her får du undervisning af en uddannet skiinstruktør, som hjælper dig med teknikken og giver
dig et godt fundament, så du hurtigt får endnu mere ud af resten af ugen.
Vi skal bo i Haus Pischa, som ligger i gåafstand til både skilift, og i centrum af Ischgl. Lejlighederne er nyrenoverede, så vi kan
muligvis se frem til lidt mere moderne faciliteter, end vi er vant til på de tidligere ture.
Vi bor fordelt i flere lejligheder i forskellige størrelser. To af lejlighederne har en større stue, hvor vi kan samles til aftensmad, filmaftener, spil eller bare hygge os de aftener, hvor vi vælger at blive hjemme efter en lang dag på ski.
Om morgenen vil der være en skibus 50m fra vores lejlighed, som tager os direkte til skiliften. På vej hjem, går der en pist ned til den anden side af gaden hvor vi bor, så vi kan næsten køre på ski hele vejen hjem.
Depositum for tilmelding er 2000.- Dette skal indbetales ved tilmelding og er bindende. Man er først officielt tilmeldt turen, når depositum er betalt.
Man skal selv sørge for alle måltider, men typisk laver vi mad sammen i lejlighederne eller samles for at tage ud og spise.
Bemærk at denne tur er en pakkerejse gennem SKILINK, som er teknisk arrangør. Der tages forbehold for prisændringer.
Der er både mulighed for at tage bussen og flyve til destinationen afhængigt af hvad man foretrækker. Vi har tradition for at tage bussen sammen, som plejer at få rystet folk godt sammen og give en god start på hyggen til turen.
Praktisk information om transport kommer snarest.
Kontakt informationer:
Turleder - Casper Rasmussen:
Telefon: +45 20 82 11 36
E-Mail: Casperwrasmussen@gmail.com
Vi glæder os til at se jer!