Glostrup Skiclub gentager den store succes med skiferie i uge 7
Turen går til Europas bedste skisportssted SCHLADMING
OBS! Kun få værelser tilbage. Ny tilmelding er først gældende efter endelig bekræftelse fra turleder.
Bo på pisten med ski-in / ski-out - Fantastisk skiferie i vente!
Kom med til dejlige Schladming og bo på Pension Götschlhof, tæt på den store VM-hovedlift Planai, og med ski-in/ski-out.
Deltagere fra tidligere år kan begejstrede fortælle om vores destination for Familieturen
Men kom med til Schladming – det bliver en skøn skiferie for alle -:)
Skiferien indeholder bl.a.:
- Transport i egen bus direkte Glostrup -> Schladming
- 3*hotel med halvpension
- 7-8 hele dage på ski
- 7 dages liftkort i prisen
- Klubbens egne instruktører
- Børneskiskole 6-16 år 15 timer
- Ungdomshold fra 17-20+ år ved min. 6 tilmeldte
- Brush up til de voksne 21-99 år
- 6 funslopes og Superpark Planai med snowpark-forhindringer
- Liftkort til stort område Ski Amadé
- Billig skileje
- Tur i hestevogn med middag
- Familiehygge
- Konditorkage-After-Ski-Eftermiddag
- Diplomer til børnene
- Fredagsafslutning i baren
- Tilføj selv svømmehal, kælketur og afterski i det glade byliv
- Simpelthen dejlig familieferie for alle, forældre/bedsteforældre og børn!
Skiområdet
Schladming - ”Welcome to paradise” er byens slogan. Og med rette. Den gamle mineby Schladming er et skønt skiområde, med fantastisk omtale, der flere gange blevet kåret til Europas bedste
skisportssted med sit alsidige skiterræn og hyggelige byliv. Alle pister på de 4 bjerge vender mod nord, og har således god sne i mange timer. Her er både 17 km. sort og 100 km. rød udfordring
til de øvede og eksperterne, og 50 km.brede blå pister til leg og læring for børn og begynderne. I alt 84 lifter, 230 km pister, og længste nedkørsel er på 8 km. Er du til langrend, er du også
kommet til det helt rigtige sted med 220km at komme på tur på højt oppe på plateauet omkring Ramsau, der hører til Schladming.
Schladming står for skiløb i verdensklasse. Topmoderne lifter og brede velpræparerede pister fører dig rundt i det store og varierede område, hvorfra man har en fantastisk udsigt til
Dachstein gletsjeren, områdets højeste bjerg. - Er det godt vejr, kan en udflugt derop byde på helt fantastisk skiløb. Det foregår i 2700 meters højde og sikrer god sne.
Schladming ligger i bunden af Haus im Ennstal dalen, og herfra er der rig mulighed for at komme op i terrænet på de fire sammenhængende bjergtoppe: Reiteralm, Hauser Kaibling,
Planai og Hochwurzen, der også er godt betjent med skibusser. De fire bjerge giver et unikt og varieret skiterræn, med alt fra grønne begynderbakker og flade skovstier til brede,
røde boulevarder og sorte pukkelpister. – og så har vi ikke medregnet resten af de 25 skidestinationer i Ski Amadé, som liftkortet giver adgang til.
På bjerget Planai kan I prøve kræfter med pisterne fra VM i alpinski i 2013 og de stejle nedfarter, der hvert år lægger sne til World Cup. I det varierede terræn i Schladming finder i et sandt slaraffenland af pister for hele familien. På de brede og velpræparerede boulevarder kan hele familien stå på ski sammen.
Området har selvfølgelig en masse hyggelige hytter - 31 stk - med god frokost, Jägerte og varm kakao - og en 8 km lang kælkebakke. Det er nemt at leje kælk og få den sjove oplevelse med.
Ny hovedlift åbnede december 2019
Tæt på vores hotel åbnede den ny-renoverede Planai hovedlift til sæsonstart i 2019. Turen fra dalens 750 meter op i 1825 meter klares på 10 minutter, og kapaciteten er 3.800 personer i timen
Pension Götschlhof***
Ovenfor både Planai West og Rohrmoos-lifterne og beliggende direkte på pisten rød 37A, som giver ski-in/ski-out for de, der kan stå bare lidt på ski. Her oppe på pisten er der ro om aftenen efter en sjov dag i sneen.
Pensionen er ikke luksus, men enkel, lettere slidt, har god østrigsk charme og atmosfære, bar, krostue, sauna, wifi, parkering og skistald med støvlevarmere.
Og søde værter! Bianca har overtaget stedet efter hendes bedstefar, hendes mand styrer køkkenet, og tjeneren i krostuen har arbejdet her hver vinter i mange år.
”Gæstfrihed med hjerte og glæde” er deres motto, og det lever de alle op til. Med smil, og gode portioner aftensmad går vi glade i seng. Vi har dobbelt-, 3-sengs og 4-sengsværelser.
I krostuen serveres morgenmadsbuffet og om aftenen en 3-retters menu med salatbar. Hver familie har som altid eget værelse med bad, hårtørrer og tv. Skibussen holder 50 m fra hoveddøren,
og der er 1500 m til centrum.
Teknisk arrangør for pension ophold. Skilink A/S, Rejsegarantifonden nr. 3347.
Byen Schladming
Schladming er en by med en helt unik stemning. Her finder du masser af charme og ægte østrigsk hygge kombineret med gode indkøbsmuligheder, gågade, spisesteder, pubber, barer og en svømmehal.
Eget bryggeri - Byens egen øl, Schladminger Bier, er i alle fadølshanerne på alle byens restauranter og barer. Har du lyst til at prøve flere forskellige sorter, kan et besøg i det lokale bryggeri anbefales.
Europas største after-ski-bar bar ligger her, midt i byen. Adgang både fra gaden, Planailiften tæt på, og fra pisten kan du køre direkte ind på den store nye solterrasse med udeservering. Her er
den bedste musik med gæste DJ´s, stort diskolys i loftet, og mange glade feriegæster på det store dansegulv eftermiddag og aften, så tag forbi og få en drink. Her åbent for børn og voksne til både stille frokost
og festlige drinks kl. 11-20 og igen for de festglade kl. 21:30-02. Med plads til 3500 ski- og snowboardglade mennesker i 3 stager, må XXL Hohenhaus Tenne opleves bare en gang på skiferien.
Byen har en udemærket svømmehal, der er oplagt til en sjov eftermiddag.
Skiundervisning:
Undervisning i skiskolen sker ved klubbens uddannede instruktører. Læs mere om de generelle principper for skiskole på klubbens hjemmeside
her..
Børneskiskole: 15 timer for børn 6-16 år inkl. Børnene skal være motiverede og modne nok til, at kunne deltage fuldt ud i holdundervisningen sammen
med andre på samme niveau. Niveauopdeles efter antal ugers erfaring og ved selvsyn første morgen samt antal instrutører. Omrokeringer kan ske undervejs. Søndag-tirsdag
Snowboardhold: Ved min. 5 tilmeldte deltager vores egen instruktør, ved færre tilmeldte bookes en lokal instruktør.
Ungdomshold: Et hold for de af turens unge, der er øvede i ski/snowboard. Alder 17- ca. 21 år alt efter tilmeldinger. Nogle timers sjov og ballade og en masse udfordringer med nye og gamle
skivenner. Søndag-tirsdag ved min. 6 tilmeldte. Krav: øvet.
Brushup: Voksne med erfaring tildeles lærerig brush-up. Kom med og få rettet et par ting af, eller lær noget nyt.
Råbegynder-børn-og-voksne uden erfaring overhovedet deltager i børneholdene for bedste læring og sikkerhed
Tidspunkt:
8 hele dage på ski i uge 7, 2024. Afgang for bus er fredag d. 9. februar omkring kl. 14:00 med ankomst lørdag morgen, og afrejse lørdag omkring kl. 16:30
med hjemkomst søndag middag d. 18. februar 2024.
Inkluderet i prisen:
- Pension Göschlhof midt på pisten.
- Ski-in/ski-out.
- Transport i bus med Strøby Turist og Bjarne for 16. år i træk.
- Liftkort i 7 dage (lørdag-fredag).
- Skiskole og instruktører som listet ovenfor.
- Lokale skatter og afgifter.
- Halvpension lørdag aften til lørdag morgen.
- Infomøde og morgenmad ved ankomst lørdag.
Priser (per person):
Pension Götschlhof inkl. ophold og forplejning: | DKK |
Barn 3-5 år | 6795 |
Barn 6-15 år | 9750 |
Ung 16-18 år | 10295 |
Voksen | 10995 |
Rabat: | |
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) barn 6-15 år | 275 |
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) unge over 15 samt voksne | 375 |
Rabat for kør-selv/tog/fly: kr. 800 per person tildeles først når bus er udsolgt, og kan derfor ikke garanteres eller sættes som rabat ved
tilmeldingen. Så snart det sker tilbagebetales rabatten.
Fly: Transfer fra/til lufthavnen er nemt (Saltzburg 90km,80min/München 178km,2t15min), og billeje er billig, eller tag tog fra München til Schladming.
Brug evt. Facebookgruppen til samkørsel.
Der tages forbehold for prisregulering. Læs betingelser
her.
Tilmelding:
Ved tilmelding får du automatisk en e-mail med ID-nummer. Depositum kr. 1.500,00 pr. person overføres straks til turens konto, reg.nr. 2279 kontonr. 6274613694.
Noter dit ID-nummer ved overførslen.
Restbeløb overføres senest 1. december 2023. Der udsendes errindring herom på Facebookgruppen for tilmeldte.
Der sendes IKKE besked om modtaget indbetaling eller husker om restbetaling. Overholdes betalingsbetingelserne ikke kan pladsen gives til en på venteliste.
For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser, som kan ses
her.
Tilkøb og arrangementer:
En eftermiddag byder din turleder på herlige kager fra det lokale konditori til en ”after-ski” på pensionen.
En fantastisk tur i hestevogn med middag i en kæmpe bjælkehytte i nationalpark var kæmpe succes sidste år, og gentages derfor!
Kom med på Tenne. Vi planlægger en eftermiddags After-ski på Tenne ud for de, der har lyst.
Fredag aften uddeles diplomer til alle der har været på skiskolehold. Altid festligt.
Medlemskab:
Bemærk medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares på
http://www.glostrupskiclub.dk.
Det koster årligt kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for enlige med børn.
Sygeafbestillings- og rejseforsikring:
Se dine forsikringer igennem, og tjek check med dit forsikringsselskab. Hav som minimum en sygeafbestillingsforsikring inden du bestiller!
Disse dækker normalt ikke allerede kendt sygdom inden bestilling. Afbud på turen godtgøres ikke underordnet årsag. Se klubbens regler
her.
Alle deltagere på skiferien er også forsikret for visse skader gennem Dansk Skiforbund. Se mere
her.
Infomail og spørgsmål:
En infomail sendes før afrejse med yderligere oplysninger og informationer, deltagerliste og andet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til turlederen.
Turledere:
Vi ses i uge 7 i Schladming
Bedste ski-hil
sner fra
Christina og Ernst
timmol@mail.dk / tlf. 51801588
"Glostrup Skiclub" Danmarks hyggeligste skiklub for børn og voksne - det er her det sner!"
Husk at være søde ved turarrangørerne, - det er frivilligt arbejde!