Tilmelding ...

Schladming 2021/2022

Familieturen til Schladming i Østrig.   12-19 februar 2022 (uge 7).

Der er åbent for tilmelding til denne tur. Klik her for at gå direkte til tilmelding.


Glostrup Skiclub gentager den store succes med skiferie i uge 7

Turen går til Europas bedste skisportssted SCHLADMING

Bo på pisten med ski-in / ski-out - Fantastisk skiferie i vente!

Kom med til fantastiske Schladming og bo på Pension Götschlhof, tæt på den store VM-hovedlift Planai, og med ski-in/ski-out. Deltagere fra turen i 2020 kan begejstrede fortælle om vores nye destination for Familieturen

Men kom med til Schladming – det bliver en skøn skiferie for alle -:)

Skiferien indeholder bl.a.:

  • Transport i bus direkte fra Glostrup
  • 3*hotel med halvpension
  • 7-8 hele dage på ski
  • 7 dages liftkort i prisen
  • Klubbens egne instruktører
  • Børneskiskole 6-16 år 15 timer
  • Ungdomshold fra 17-20+ år 15 timer ved min. 6 tilmeldte
  • Brush up 3 timer til de voksne 21-99 år
  • 6 funslopes og Superpark Planai med snowpark-forhindringer
  • Liftkort til stort område Ski Amadé
  • Billig skileje
  • Tiltrængt tur til svømmehal
  • Familiehygge
  • Konditorkage-After-Ski-Eftermiddag
  • Afterski i diverse barer, bl.a. det populære Tenne i byen
  • Diplomer til børnene
  • Fredagsafslutning i baren
  • Simpelthen dejlig familieferie for alle, forældre/bedsteforældre og børn!
Skiområdet

Schladming - ”Welcome to paradise” er byens slogan. Og med rette. Den gamle mineby Schladming er et skønt skiområde, med fantastisk omtale, der flere gange blevet kåret til Europas bedste skisportssted med sit alsidige skiterræn og hyggelige byliv. Alle pister på de 4 bjerge vender mod nord, og har således god sne i mange timer. Her er både 17 km. sort og 100 km. rød udfordring til de øvede og eksperterne, og 50 km.brede blå pister til leg og læring for børn og begynderne. I alt 84 lifter, 230 km pister, og længste nedkørsel er på 8 km. Er du til langrend, er du også kommet til det helt rigtige sted med 220km at komme på tur på højt oppe på plateauet omkring Ramsau, der hører til Schladming.

Schladming står for skiløb i verdensklasse. Topmoderne lifter og brede velpræparerede pister fører dig rundt i det store og varierede område, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Dachstein gletsjeren, områdets højeste bjerg. - Er det godt vejr, kan en udflugt derop byde på helt fantastisk skiløb. Det foregår i 2700 meters højde og sikrer god sne.

Schladming ligger i bunden af Haus im Ennstal dalen, og herfra er der rig mulighed for at komme op i terrænet på de fire sammenhængende bjergtoppe: Reiteralm, Hauser Kaibling, Planai og Hochwurzen, der også er godt betjent med skibusser. De fire bjerge giver et unikt og varieret skiterræn, med alt fra grønne begynderbakker og flade skovstier til brede, røde boulevarder og sorte pukkelpister. – og så har vi ikke medregnet resten af de 25 skidestinationer i Ski Amadé, som liftkortet giver adgang til.

På bjerget Planai kan I prøve kræfter med pisterne fra VM i alpinski i 2013 og de stejle nedfarter, der hvert år lægger sne til World Cup. I det varierede terræn i Schladming finder i et sandt slaraffenland af pister for hele familien. På de brede og velpræparerede boulevarder kan hele familien stå på ski sammen.

Området har selvfølgelig en masse hyggelige hytter - 31 stk - med god frokost, Jägerte og varm kakao - og en 8 km lang kælkebakke.

Ny hovedlift åbnede december 2019
Tæt på vores hotel åbnede den ny-renoverede Planai hovedlift til sæsonstart i 2019. Turen fra dalens 750 meter op i 1825 meter klares på 10 minutter, og kapaciteten er 3.800 personer i timen

Pension Götschlhof***
Ovenfor både Planai West og Rohrmoos-lifterne og på pisten rød 37A, som giver ski-in/ski-out for dem kan køre "rødt". Her oppe på pisten er der ro om aftenen efter en sjov dag i sneen. Pensionen er ikke luksus, men enkel, lettere slidt, har god østrigsk charme og atmosfære, bar, krostue, sauna, wifi, parkering og skistald med støvlevarmere.
Og søde værter! Bianca har overtaget stedet efter hendes bedstefar, hendes mand styrer køkkenet, og tjeneren i krostuen har arbejdet her hver vinter i mange år. ”Gæstfrihed med hjerte og glæde” er deres motto, og det lever de alle op til. Med smil, og gode portioner aftensmad går vi glade i seng
I krostuen serveres morgenmadsbuffet og om aftenen en 3-retters menu med salatbar. Hver familie har som altid eget værelse med bad, hårtørrer og tv. Skibussen holder 50 m fra hoveddøren, og der er 1500 m til centrum.
Teknisk arrangør for pension ophold. Skilink A/S, Rejsegarantifonden nr. 3347.
Byen Schladming
Schladming er en by med en helt unik stemning. Her finder du masser af charme og ægte østrigsk hygge kombineret med gode indkøbsmuligheder, gågade, spisesteder, pubber, barer og en svømmehal.
Eget bryggeri - Byens egen øl, Schladminger Bier, er i alle fadølshanerne på alle byens restauranter og barer. Har du lyst til at prøve flere forskellige sorter, kan et besøg i det lokale bryggeri anbefales.
Europas største after-ski-bar bar ligger her, midt i byen. Adgang både fra gaden, Planailiften tæt på, og fra pisten kan du køre direkte ind på den store nye solterrasse med udeservering. Her er den bedste musik med gæste DJ´s, stort diskolys i loftet, og mange glade feriegæster på det store dansegulv eftermiddag og aften, så tag forbi og få en drink. Her åbent for børn og voksne til både stille frokost og festlige drinks kl. 11-20 og igen for de festglade kl. 21:30-02. Med plads til 3500 ski- og snowboardglade mennesker i 3 stager, må XXL Hohenhaus Tenne opleves bare en gang på skiferien.
Skiundervisning:
Undervisning i skiskolen sker ved klubbens uddannede instruktører. Læs mere om de generelle principper for skiskole på klubbens hjemmeside.
Børneskiskole: 15 timer for børn 6-15 år inkl. Børnene skal være motiverede og modne nok til, at kunne deltage fuldt ud i holdundervisningen sammen med andre på samme niveau. Niveauopdeles efter antal ugers erfaring og ved selvsyn første morgen. Omrokeringer kan ske undervejs. Søndag-tirsdag
Snowboardhold: Ved min. 6 tilmeldte deltager vores egen instruktør, ved færre tilmeldte bookes en lokal instruktør. 15 timers hold for erfarne børn 6-16 år inkl. Søndag-tirsdag. Krav: erfaring
Ungdomshold: Et hold for de af turens unge, der er øvede i ski/snowboard. Alder 16- ca. 20 år alt efter tilmeldinger. 15 timers sjov og ballade og en masse udfordringer med nye og gamle skivenner. Søndag-tirsdag ved min. 6 tilmeldte. Krav: øvet.
Brushup: Voksne med erfaring tildeles lærerig brush-up i 3 timer. Kom med og få rettet et par ting af, eller lær noget nyt. Råbegynder-voksne uden erfaring overhovedet deltager i børneholdene for bedste læring og sikkerhed
Tidspunkt:
8 hele dage på ski i uge 7, 2022. Afgang for bus er fredag d. 11. februar omkring kl. 14:00 med ankomst lørdag morgen, og afrejse lørdag omkring kl. 16:30 med hjemkomst søndag middag d. 20. februar 2022.
Inkluderet i prisen:
  • Pension Göschlhof midt på pisten.
  • Ski-in/ski-out.
  • Transport i bus med Strøby Turist og Bjarne for 14. år i træk.
  • Liftkort i 7 dage (lørdag-fredag).
  • Skiskole og instruktører som listet ovenfor.
  • Lokale skatter og afgifter.
  • Halvpension lørdag aften til lørdag morgen.
  • Infomøde og morgenmad ved ankomst lørdag.
Priser (per person):
Pension Götschlhof inkl. ophold og forplejning:DKK
Barn 3-5 år6795
Barn 6-15 år8995
Ung 16-18 år9495
Voksen10195
Rabat:
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) barn 6-15 år150
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) unge over 15 samt voksne250


Rabat for kør-selv/tog/fly: kr. 800 per person tildeles først når bus er udsolgt, og kan derfor ikke garanteres eller sættes som rabat ved tilmeldingen. Så snart det sker tilbagebetales rabatten.
Fly: Transfer fra/til lufthavnen er nemt (Saltzburg 90km,80min/München 178km,2t15min), og billeje er billig, eller tag tog fra München til Schladming. Brug evt. Facebookgruppen til samkørsel.
Der tages forbehold for prisregulering: Prisen er baseret på, at budget og sidenhen regnskab går i nul. Turleder gør alt, hvad der er muligt for at finde og sætte den korrekte pris.
Tilmelding:
Tilmelding til turen kan kun ske direkte på klubbens hjemmeside fra lørdag d. 22. maj 2022 kl. 08.00.
Ved tilmelding får du automatisk en e-mail med ID-nummer. Depositum kr. 1.500,00 pr. person overføres straks til turens konto, reg.nr. 2279 kontonr. 6274613694. Noter dit ID-nummer ved overførslen.
Restbeløb overføres senest 1. december 2021.

Deltagere fra den aflyste tur i 2021 vil blive prioriteret, såfremt de tilmelder sig inden midnat lørdag d. 22. maj.

Der sendes IKKE besked om modtaget indbetaling eller husker om restbetaling. Overholdes betalingsbetingelserne ikke kan pladsen gives til en på venteliste.
For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser, som kan ses her.
Tilkøb og arrangementer:
Tiltrængt tur til badeland er en tradition. Afhænger af vejret og stemningen. Tilmelding og betaling sker på hotellet.
Schladming har en skøn 8 km lang kælketur. Det er nemt at leje kælk og få den sjove oplevelse med.
En eftermiddag byder din turleder på herlige kager fra det lokale konditori til en ”after-ski” på pensionen.
Kom med på Tenne. Vi planlægger en eftermiddags After-ski på Tenne for de, der har lyst.
Medlemskab:
Bemærk medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares på http://www.glostrupskiclub.dk. Det koster årligt kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for enlige med børn.
Sygeafbestillings- og rejseforsikring:
Check med dit forsikringsselskab. Husk at bestille og medbringe det blå sygesikringskort.
Infomail og spørgsmål:
En infomail sendes før afrejse med yderligere oplysninger og informationer, deltagerliste og andet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til turlederen herunder.
Turledere:
Hvis du vil vide mere så kontakt turlederne Christina og Ernst:
Mobil: 51801588
Email: timmol@mail.dk

Vi ses i uge 7 i Schladming

Bedste ski-hilsner fra
Christina og Ernst

"Glostrup Skiclub" Danmarks hyggeligste skiklub for børn og voksne - det er her det sner!"
Husk at være søde ved turarrangørerne, - det er frivilligt arbejde!