Referat fra Scheffau tur i Uge 7, 2003

Klik her for at se det oprindelige turoplæg.

Børneturen gik for andet år i træk til Scheffau i Østrig. Der var 65 deltagere, heraf 34 børn i alderen 2 til 15. Faktisk var der næsten 15 på venteliste, så vi kunne godt have været en del flere, hvis der ellers havde været plads i bussen og på Gasthaus Leitenhof. Kombinationen af børnetur, som foregår i skolernes vinterferie (i hvert fald for nogles vedkommende) og til en lav pris er åbenbart en populær cocktail.

Der var afgang fra Glostrup Station tirsdag den 11. februar, kl. 15. Udturen forløb planmæssigt og vi var i Scheffau næste morgen kl. 8. Hurtig aflæsning af bagagen, omklædning og morgenmad på Leitenhof. Og så af sted til skiudlejningen, hvor en del skulle leje ski, støvler og hjelme. Her gik der til gengæld en time med det, mens resten af gruppen veeeentede.

 Skiskolen startede op i Ellmau, men det viste sig at være lidt besværligt, så allerede næste dag brugte vi igen Brandstadl som mødested for skiskolen. Ungerne og de voksne nybegyndere var på forhånd delt op i 5 hold, som de fem instruktører Karen, Morten, Ulf, Torben og Klavs tog sig kærligt af de næste dage. Det er sagt før, men fortjener at blive nævnt igen: skiskolen for ungerne er bare alle tiders. De har det herligt og bliver efterhånden skrappe til at stå på ski. Og det er kanon reklame for Glostrup Skiklub, når alle de små kanonkugler kører rundt i terrænet med deres selvlysende, orange overtræksveste med ”Glostrup Skiklub” på ryggen.

 Forholdene var perfekte: solen skinnede, temperaturen var behagelig og sneen var perfekt  alle 4 dage – hele dagen! Også når vi ved halvfem-tiden stod oppe på toppen ved Brandstadl og skulle tage den lange tur ned til byen med et par indlagte pit-stop på små listige steder. Det kunne simpelthen ikke være bedre. Så vi fik høvlet området igennem – lige fra Ellmau til Westendorf. Med 250 kilometer piste og 93 lifter er der også noget at vælge mellem. Wilde Kaiser-området er stort og varieret og med tilstrækkelig liftkapacitet til at klare både Glostrup Skiklub og alle de andre skifreaks.

Området er stort, så det gjaldt om at stå oppe på toppen ved Brandstadl og IKKE nede i en eller anden dal, når lifterne lukkede kl. 16.30. Det sidste kan Rune bekræfte, for om torsdagen brugte han 30 euro på en taxa hjem fra Brixen…. ”Mange ka’ li’ at stå på ski – Rune ka’ bare li’ at ta’ en taxa”, som Kenni poetisk udtrykte det.  

Vejret var også fint, da vi om torsdagen havde grillparty oppe i terrænet. Vi mødtes ved Brandstadl kl. 12. Masser af pølser, øl, sodavand og frugtbrændevin ad libitum – der var nok til alle. Og chokoladekiks til børnene og skiinstruktørerne. I år lykkedes det at få grillerne til at brænde rigtigt, så det gik også hurtigt med betjeningen.

Statistisk set slap vi forholdsvis ”billigt” med hensyn til skader. Jeg noterede mig en brækket arm (Jan Hæstrup), hvilket desværre skete allerede den første formiddag. Shit !!! Men han kom da heldigvis ud og stå på ski alligevel. Derudover var det mest blå mærker og ømme muskler, der var problemet. Nu havde vi jo også en skadet med i bussen, allerede da vi kørte hjemmefra. Det var Lars Malmborg, som mødte op på Glostrup Station med en brækket fod. Men hvad gør man, når man brænder for sagen? Jo, man lejer et par korte ski og to par skistøvler – ét i normal størrelse (til den raske fod) og ét i overstørrelse (til den dårlige fod). Sådan !

Fredag eftermiddag efter ski kørte de fleste af os over til den lækre svømmehal i Ellmau. Det var skønt med et varmt boblebad og en tur i pool’en. De seje brugte også den udendørs pool, som var forbundet med pool’en indenfor. Nogle havde sværere ved at forlade hallen end andre. Det gjaldt f.eks. Casper på 7 år, som valgte at blive tilbage, da bussen kørte hjemad. Det lykkedes heldigvis at få forenet den ulykkelige formands-far med en lidt stille Casper.       

Lørdag eftermiddag kl. 18 var der afrejse fra Leitenhof. Der var god tid til at aflevere ski og støvler og få et bad på Leitenhof, inden vi skulle af sted. Selv Karen og de 3 Greisen-brødre mødte op i god tid før afrejsen, og det er vist aldrig sket før. Hjemturen gik fint, selv om det ikke lykkedes at finde en McDonalds på vejen hjem.  

Turen gik alt i alt fint, men jeg har noteret mig et par ting, som BØR ændres, hvis turen skal gentages.

Gasthaus Leitenhof kendte vi jo i forvejen fra sidste år. Det er et stort sted med ca. 150 senge, og det kan godt være temmelig hektisk med alle de gæster.

Manfred havde en overraskelse til os i år.  En del af os – 23 i alt – skulle indkvarteres i Leitenhofs nye 8-mands-hytter ved siden af hovedbygningen. Det var bare helt OK, for de hytter viste sig at være superlækre. Til gengæld var hovedbygningen – hvor resten af klubbens medlemmer skulle bo – totalt  fyldt op med teenagere fra 4 forskellige ungdomsklubber. Det myldrede simpelthen med dem. Og det var noget af en blandet fornøjelse. Nogle af dem viste sig at være hyperaktive teenage-zombier, ikke mindst om natten. Det gav en del konflikter, specielt den første nat, hvor de larmede ad h…… til. Jeg har noteret mig, at HVIS vi skal til Scheffau igen og skal bruge Leitenhof igen, SKAL vi have en del af bygningen for os selv eller bo i hytterne, så vi slipper for støjproblemer.    

Så er der bussen og busselskabet. Jeg var lidt overrasket over, at chaufføren havde inviteret nogle venner med på turen – det var jeg ikke orienteret om på forhånd. Varmeanlægget virkede ikke ordentligt, så det var koldt i den bagerste del af bussen, og endelig frøs bussens toilet til nede i Østrig, så vi ikke kunne bruge det på vejen hjem. Det var en stor mangel på hjemturen. Til gengæld var chaufførerne flinke til at køre os rundt dernede, når vi havde brug for det, både om morgenen og om eftermiddagen, og da vi skulle til svømmehallen i Ellmau. 

En 4-dages-tur giver forholdsvis meget rejse-tid i forhold til tiden på ski. Man kunne  overveje at udvide turen med en dag eller to (kombineret med bedre indkvartering enten på Leitenhof eller et andet sted), men det vil selvfølgelig gøre turen en hel del dyrere.

 Til slut vil jeg gerne sige tak til deltagerne for en rigtig god stemning og fint humør. Det var alletiders.

  Niels

Scheffau