Klik her for at se det oprindelige turoplæg.
Jeg har før været på skitur, og også været med klubben til Hemsedal, men aldrig været på en ”ægte” klub-tur, med skiskole og det hele. Så det var med stor spænding jeg mødte op på stationen, for at tage bussen til Salbach.
Tak til alle for en fed tur
Syman van Leeuwen
Det var i år 2005, at ugeturen skulle blive anderledes, undertegnet havde
talt varmt for, at gøre clubturene mere fleksible. Grunden dertil var, at der
flere steder, var blevet talt om, at men skulle lave en tur, uden om glostrup
skiclub. En tur der var mere fleksibel. Så i år, blev det i bestyrelsen
besluttet, at afprøve et nyt tur koncept.
I hoved træk bestående af valgfri transport, og mulighed for fravalg af
skiskole. Så d. 21 jan., tog 12 skihajer af sted fra Ellebjerg station med bus,
lidt senere på dagen 6 i bil, og næste dag 19 med fly.
Personligt var jeg med i flyet, pragtfuld rejseform, selv om at man mister en
skidag…
En af dem der var med bussen udtalte, at selv om det ikke længere er en sovebus,
men kun hvile sæder, var det ikke så ringe endda, men desværre gik turen over
Jylland, suk…
Konklusion: valgfri transport er unægtelig kommer for at blive…
Vejrguderne havde været med os, og da vi ankom til Saalbach, lå der rigtig
rigtig meget sne, desværre for mange, blev det pistet alt for hurtigt, men så
var det bare ud i siderne af pisten, eller ind mellem træerne. Sne var det i
alle tilfælde rigeligt af, hele ugen…
Desværre kunne vi ikke alle blive indkvarteret samme sted, men måtte fordeles på
hotel Helvetia og Markus, men det lykkedes os dog, at arrangere det således, at
vi kunne spise aftensmad sammen på Helvetia. Både Helvetia og aftensmaden var af
en rimelig standart. Den store fordel var, at på Helvetia, var der ikke andre
end Glostrup skiclub indkvarteret, og baren havde gode priser, og ikke mindst,
lukkede først når sidste mand m/k havde fået nok…
Om søndagen var det skiskoledag. Alle holdene: hold vejret, hold op, hold fast,
hold flov plov og det nye tiltag sam- kørsel, hold mund, mødtes til undervisning
og almindelig pistefræs. Fra start var der 13 på sam-kørsel holdet, allerede 1
dag sprang en enkelt på undervisning, mest fordi vedkommendes hastighed bedre
passede til et undervisnings hold, senere på ugen røg yderligere et på stykker
til undervisning, til trods for vi havde et rigtigt hyggeligt, hold der fik
stået meget på ski, på trods af lidt niveau forskel…
Konklusion: jeg tror personligt, at vi vil se flere på skiskole, på næste tur…
Med halv pension og en bar på hotellet, var der jo ingen grund til at gå ud og
se på Saalbach. Saalbach, som er en rigtig hyggelig skisports by, med mange
muligheder, bl.a. forretninger, restauranter og ikke
mindst barer. Derfor havde vi arrangeret en pub-crawl, hvor guiderne viste os
Saalbach by night, og optrådte også med et enkelt nummer, hyggelig aften, der
beviste at Glostrup skiclub, ikke behøver bestemte
rammer for at more sig. Kælketur blev det også til, vi blev kørt op på bjerget i
en pistemaskine, bænket i baren, fuld knald på jagertee og obstler, så de
stakkels guider sad med åben mund. Og så på kælk, nogen fandt straks teknikken,
nogen fandt den aldrig, men alle kom helskindet ned, til underholdning, i en ny
disciplen, der nu hedder snow-diving, godt at flere af deltagerne havde hjelm
på…
Desværre, var vi ikke foruden skiskader, og så på sidste dagen…håber det går
bedre for de implicerede.
Inden man så sig om, var der gået en fantastisk uge, i det pragtfulde Saalbach,
ikke mindst takket være alle jer positiver skihajer, og dygtige instruktører.
Tak til Hans Henrik, Steen og karen, også tak til Dyrner for at ”holde” sammen
på kør-sammen holdet.
Skulle det være en anden gang…
Groskopf und über Bjarne
Her er lidt at kigge på fra turen ...
Og ja -- der var meget sne!!!
Årets selvportræt?
Saalbach kalder sig selv for skicirkus - og det er ikke uden grund. Alle
indbyggere er med til at gøre Saalbach-Hinterglemm, til et af de mest populære
skiområder i Østrig.
De velpræparerede pister ligger i en halvcirkel omkring byen. Her findes et
effektivt liftsystem og varierede nedkørsler i alle farver. Skiområdet
foretrækkes ikke uden grund af kendere.
Variation i skiløbet er et nøgleord i Saalbach. Skiløbet strækker sig over 200
km på begge sider af dalen, så man kan stå på ski hvor sneen er bedst - i
solsiden eller i skyggesiden. Skiløbet går op til 2.100 m, og er sine steder af
så stor klasse, at World Cup karavanen tit kommer forbi Skiområdet, bl.a. på
grund af styrtløbspisten Zwölferkogel.
Saalbach er en hyggelig by med masser af muligheder for aktiviteter.
Samlingsstedet er byens attraktive gågade, hvor du finder spændende butikker.
Det er også her, nogle af byens mange restauranter, diskoteker og afterskisteder
findes, og hvis du nu ikke lige kan huske, hvad det er for nogle rygter, der går
om Saalbach, kan det siges med to engelskklingende ord: After-Ski! Den
supercharmerende skiby er gang på gang blevet kåret til det bedste og vildeste
sted at fejre en veloverstået dag på ski, hvis du befinder dig i Østrig. Og det
siger ikke så lidt. Hvis du vil vide, hvor du præcis skal gå hen, når klokken
bliver fire om eftermiddagen, er det Hinterhagalm for enden af børnebakken –
paradoksalt nok. Og hvis du slet ikke kan få nok, valfarter de fleste festglade
mennesker videre i Saalbachs stjerneklare aften for så til sidst at ende på
baren Underbar. Her keder man sig ikke…
Kortsagt:
I Saalbach har de ski (og afterski) på hjernen, og det får du også. Med garanti.
Tidspunkt:
Uge 4. Fredag 21.januar til søndag 30. januar 2005.
Indkvartering:
Vi vil blive indkvarteret på 2 hoteller
Her er de første 30 senge:
Hotel Helvetia er en god pension, hvor det ikke mindst er placeringen direkte i
centrum af Saalbach samt skiløb til døren (50 m), der glæder vore mange gæster.
Pensionen ligger tæt ved den kendte gågade, men alligevel i rolige omgivelser.
Det er ejeren selv, der sørger for den hyggelige stemning, og der er en god
restaurant, hvor maden har en høj kvalitet. Der er opholdsrum med hyggelig
husbar. Værelserne er indrettet komfortabelt med douche/WC, radio, kabeltv, samt
flere med balkon og safe. Ophold med morgenbuffet og 3-retters aftenmenu
Og her er de efterfølgende 9 senge:
Garni Markus er et godt hotel, der ligger centralt - men alligevel i rolige
omgivelser - med gå afstand til liften og centrum. Der er både værelser med
douche/WC, TV mv., og lejligheder på Hotel Garni Markus, som alle er i en god
standard. Der er et mindre bademiljø med sauna på hotellet. Der er ophold med
morgenmadsbuffet. Tilkøb af aftensmad på nærliggende hotel, er inkl. i turens
pris
Aftensmad bliver indtaget på hvert sit hotel, og vi mødes bagefter i baren.
Transport:
Valgfrit mellem;
Sovebus, Fly eller kør selv.
(kan ændres frem til 1. november)
Inkluderet i prisen:
Transport efter eget valg
(bus, fly, kør selv).
Liftkort, 7 eller 8 dage
er afhængigt af rejseform
Skiskole, eller kør-sammen efter eget valg
Picnic
½ pension i alle dage
Skiskole og andre tilbud
De generelle principper for skiskole og andre tilbud er beskrevet
her. På turen til Saalbach vil der være følgende tilbud:
-
Almindelig skiskole
-
Begynder skiskole
-
Kør-sammen
Ved tilmelding: I forbindelse med tilmelding til turen skal du oplyse hvilket af
ovenstående tilbud du ønsker. Du skal desuden angive erfarings-niveau til brug
for et første hold inddeling.
Almindelig og begynder skiskole: Den almindelige skiundervisning udgør ca. 15
timer fordelt på 4 dage. Undervisningen vil foregå over tre formiddage fra kl. 9
– 12 (evt. 10-13) samt en hel dag.
Kør-sammen hold: Kør-sammen hold følger den samme tidsplan som den almindelige
undervisning således at f.eks. familie-medlemmer vil have ”fri” på samme
tidspunkter. Ellers betyder det frit skiløb i samlet flok.
Holdstørrelser: Som udgangspunkt vil der være en instruktør for hver 8-10
deltagere. Hvis fordelingen med hensyn til kundskaber og/eller ambitions niveau
ikke passer med denne hold-størrelse kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at
køre med mindre hold – i tilsvarende kortere tid.
Afrejse:
Er afhængig af rejseform:
Sovebus, fredag ved 13 tiden, på Glostrup Station, og går via Kolding
Fly, lørdag aften, nøjagtige tider kommer senere
Bil, (eller tog) bestemmer i jo selv
Deltagerantal:
Turen er maksimeret til 39 personer.
Priser:
Dette er en voksen tur og personer over 16 år kan deltage
Rabat ved kør-sammen ”skiskole” 250,-
Tillæg for frivillig afbestillings forsikring 175,- for bus og kør selv, 250,-
for fly
Prisen er baseret på, at turen skal løbe rundt i sig selv, skulle et mindre
antal end 20 tilmelde sig, kan det betyde en prisforhøjelse.
Tilmelding:
Sidste tilmeldings frist er 1. november
Restbeløb skal være os i hænde senest 15. december
Tilmelding til turen sker helst direkte på klubbens hjemmeside (se nedenfor), men man kan også udfylde blanketten som er vedlagt
klubbladet. Blanketten sendes til:
Bjarne Christiansen
Degnestræde 36. 2670 Greve
Desuden skal der overføres 800 kr. pr. person til:
Nordea reg. 2277 konto. 0345 227 547
HUSK AT angive navn på indbetaler. Bemærk at BÅDE tilmeldings blanket (evt. via
hjemmeside) og indbetaling skal være indsendt for at en tilmelding er gyldig.
Ved overtegning er det datoen for indbetalt depositum som anvendes..
Medlemmer tilmeldt i sæsonen 2003/2004 vil kunne tilmelde sig turen forlods
inden 15/9. Medlemmer indmeldt efter 1 april 2004 vil først komme i betragtning
efter denne dato. Sidste dato for tilmelding er 1/11 2004. Turens restbeløb skal
indbetales, så det er os i hænde senest 15 december.
Afbestilling:
Ved afbestilling efter den 1. november 2004 er depositum tabt, såfremt
reservedeltager ikke kan fremskaffes. Ved afbestilling efter den 15. december,
hvor restbeløbet skal være betalt, kan ved dokumenteret sygdom eller lignende
refunderes transport/lejlighed og liftkort, men kun hvis der er tegnet
afbestillings forsikring. Hvis reservedeltager fremskaffes, så refunderes det
fulde beløb minus 250 kr. Eventuel tilbagebetaling finder først sted efter
turens afvikling og afslutning af regnskab.
Aflysning:
Glostrup Ski Club forbeholder sig ret til at aflyse turen, såfremt den ikke
fuldtegnes. Der tages forbehold for valutasvingninger m.m.
Overtegning:
Hvis turen overtegnes, noteres de resterende interesserede på venteliste.
Depositum refunderes umiddelbart.
Informationsmøde:
Vi vil se om der er behov for et infomøde, det kommer an på hvor mange ”nye” der
er med på turen
Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål så kontakt gerne. Jørgen Groskopf eller Bjarne
Christiansen
Videre til online tilmelding ...
Gammeldavs tilmeldingsblanket i PDF