Referat fra Saalbach tur 2004

Klik her for at se det oprindelige turoplæg.

TUREN DERNED.

Som altid når der er indkaldt til Klubtur mødte alle 36 hajer op i højt humør torsdag den 22 Januar kl 12:15 klar til afgang mod Saalbach med Højmark.
Jeg selv havde en lidt turbulent tur til Glostrup, da det kongelige danske dampjernbanevæsen glimrede med de sædvanlige aflysninger, så jeg fik to ture med den samme taxa denne formiddag.
Så da vores ellers kompetente turleder Jørgen Groskopf fortalte at turen kom til at gå over Roskilde og Kolding, kom jeg straks til at tænke på kvajebajer, da JG havde vidst det siden dagen inden.
Turen gik stille og roligt til Kolding, hvor der står 12 ravjyder på bussen.
Kl 18 passerer vi Hamburg og vi føler alle at nu har vi spildt en eftermiddag. Turen over Jylland har ikke været en succes.
Turen fortsætter til Allertal nord for Hannover, hvor der er aftenstop med den sædvanlige tyske motorvejs middag, blot noget der skal overstås !.
Vel overstået går turen videre mod Saalbach, efter få minutter begynder en mumlen i bussen, der er noget galt. Det viser sig at Kim har fået overladt ansvaret for Jannies rygsæk og den står nu i Allertal og venter på at blive hentet.
Efter kort tid kommer Murden frem i bussen og tager dirigentstokken. Med megen kommunikation over mobiltelefon bliver der fundet en bus der skal ind og spise i Allertal, som vil prøve at tage rygsækken med.
Kim kommer selvfølgeligt frem i sædvalig Glostrup Skiclubstil, for at give den obligatoriske kvajebajer. Så vi fortsætter mod natstoppet hvor bussen laves om til sovebus og rygsækken kommer tilbage.
ZZZZ resten af vejen til Saalbach, kl ca. 7:30 er vi fremme i Vorderglemm og kan stå ud i knitrende sne og 15 graders frost.

DAG 1.

Efter en vanlig østrigsk morgenmad får vi lov til at slæbe vores ragelse op ad bakken til Haus Lederergutl.
Her er der den vanlige omklædning på gangen og opmagasinering af bagagen i det dertil indrettede skur til ankommende bagage.
Kl 9.30 er jeg som sidste mand på vej ud på pisterne, nogen må også arbejde (lidt) i ferien.
Solen skinner fra en skyfri himmel og sneen ligger fristende overalt på bjerget.
De første 2 hold, begyndere og letøvede, bliver taget godt omvare af Lotte og Klavs Bo.
Der er ingen tvivl alle har en perfekt dag på bjerget, og vi finder selvfølgelig de nødvendige hytter til afterskiing på vejen ned til Haus Lederergutl, Limbergalm og Jausernalm.

Terrænet strækker sig fra Leogang over Vorderglemm og Saalbach til Hinterglemm på begge sider af dalen i højder mellem 1000 og 2100 meter.
Der er masser af fine preparerede pister, men også masser af muligheder uden for pisterne til dybsne og offpiste.
Lifterne går fra gamle 2 stole med plastik forklæde til moderne 6 – 8 personers kabiner, de gamle kunne med fordel have været skiftet lige efter den sidste krig.
Vel nede skulle vi til at rykke ind i vores værelser, nogle kl 16:00 nogle 17:00 og de sidste først 18:00.
Det værelse vi skulle bo på var blandt de sidste, men kl 18:30 var det og naboværelset stadig aflåst, vi fik først nøglen efter en skideballe fra krofatter Poul ”Clausen”.
De gæster der skulle rejse havde brugt det tilhørende toilet efter 16:30 og det skulle vi straffes for, for ordnung muss sein.
Det kunne også læses ude på trappen hvor der hang et 4 siders ordenreglement, der ikke overlader noget til tilfællet.
Skoleklasser må ikke tage sprut med på værelserne.
Beskadigelser skyldes indtagelse af sprut og manglende evne til at styre sig selv.
Efter en kort eftertanke er det klart, dette har ingen betydning for skihajerne fra Glostrup, vi kan altid styre os uanset hvor meget sprut der bliver indtaget.
Det var absolut forbudt at tage skistøvler ind i huset, i tilfælle af man gør det, er man hjemfalden til en straf på 10 euro. Eva blev taget i det formastelige, men slap dog med en advarsel.
Under middagen sad Klave Bo med en synlig tvivl malet i ansigtet, skulle han følge ”pligten” eller forfalde til sand fornøjelse. Efter nogen overvejelse lyser ansigtet op.
Fornøjelsen har sejret, morgendagen bliver reserveret til dybsne.

Middagen var typisk Østrigsk suppe schnitzel og kuche, alt sammen serveret af Poul ”Clausen”. Efter middagen fortsatte klubhyggen stille og roligt, men der manglede noget, det var svært at sige hvad.
Det sivede stille og roligt ud, undtagen for Peter, han havde ikke fået nok, så da det blev for kedeligt, tog han apostelens heste og red ind til Sallbach uden hue og vanter.
Ingen så ham indtil det var tid til at gnide søvnen af øjnene næste morgen, men vi tror at det var sjovt.

Dag 2.

Anden dagen startede lige så flot som første dagen, høj sol og frostvejr gjorde at morgenmaden hurtigt blev klaret og alle tog vandreturen til liften i næsten løbetempo.
Daniel lykkedes at nedkalde Klavs Bo’s vrede over sine spinkle skuldre.
Det var lykkedes ham at blive væk fra sin gruppe ved liften, så Klavs Bo måtte vente nede på ham.
Noget der blev kraftigt kommenteret af Klavs Bo, og det var ikke for sarte ører.

Alle kom godt ud på bjerget og begyndte at nyde de ideelle forhold, hver på sin måde.
Under dybsne øvelserne lykkedes det Klavs Bo at smitte Leif og specielt Lars med dybsne virus, begge i en sådan grad at de må karakteriseres som kroniske tilfælle.
Lars lider af akut pisteallergi, hans ophold på pister skal i fremtiden begrænses til et absolut minimum. Leif er lige så hårdt ramt, men hans tilfælle er mere traumatisk da han manglende fysik tvinger ham til længere ophold på pisten. Men Leif’s stærke karakter betyder at, det gør han noget ved, han deltager herefter i skigymnastikken 3 gange om ugen. Leif måtte også erkende at det er næsten lige så godt som Sölden, et sandt udtryk for klasse.

Frokosten var aftalt til Maisalm, en fin hytte lige over Saalbach. Klubbens medlemmer dryssede ind i spredt orden, fik noget at spise, lavet aftaler for eftermiddagen og så hurtigt ud på bjerget igen.
Eftermiddagen forløb lige så perfekt som formiddagen, og de fleste kom sent ned fra bjerget, med sociale stop på limbergalm og jausernalm hvor klubben var godt præsenteret.
De sidste gik fra Jausernalm lige før 18:00, vi skulle jo alle ned til Kim’s fødsdags reception bag skuret ned ved Haus Lerderergutl.
Her blev serveret alt hvad hjertet kan begære fra Østrigsk øl til Stroh Rum. I alle aspekter et mindeværdigt arrangement.

Middagen var igen typisk østrigsk og næsten det samme som dagen før, blot var schnitzlen skiftet ud med en fusionsknødel (udefinerbar friturestegt kødbolle).
Det blev hurtigt klart, hvad der havde manglet dagen før, Murden var tilbage, som en anden duracell kanin gik han til den, med at lære jyderne klubbens sangskat. Med den store indsats måtte jyderne til sidst give sig, som os andre endte de på stole og bænke under Murdens kommando, og jeg tror at de kunne lide det.
Alle vi andre støttede ham det bedste vi kunne, men vi må erkende at det var bedre før i tiden, i hvert fald i følge min hukommelse, jeg tror at der må trænes mere i denne ædle disciplin.
Under middagen hører vi, at der er sket den uhyggelig ulykke med en anden Højmark bus på vej sydover.

Hyggen fortsatte indtil alle var mætte efter en god dag.

Dag 3.

Dagen startede som den forrige var sluttet. Peter og Malene sad som vi havde forladt dem i kælderen aftenen inden, det var lykkedes Peter at finde en åndsfælle til en gang Afterskiing i Saalbach.
Vejret havde ændret sig. Siden aftenen før havde det sneet kraftigt, så i dag var alle tvunget til dybsne. Igen hurtigt ud på bjerget. I dag skulle man pakkes lidt bedre ind. Afsted gik det, alle tumlede i fryd ned af pisterne med mere eller mindre teknik. Helt uden betydning, det var sjovt.
Med knuste googles blev skiløb med briller alene noget af en udfordring, jeg bliver aldrig god til at kigge ud gennem bunden på en dugget snapseflaske, og at føle sig frem med skispidserne kunne være sjovere, så selv knuste googles er bedre, det er blot endnu en udfordring.
I alt euforien over nysneen endte vi selvfølgelig på en forkert piste og da liften der kunne tage os tilbage til de andre var lukket, var vi fanget i Saalbach. Det kom vi hurtigt over for der var masser af nysne, der skulle udnyttes. Efter en god og hård formiddag endte vi igen på Maisalm, hvor en stor del af de andre også kom. Nogle enkelte var dog bukket under for dagen strabadser og gårdagens belastninger.
Efter noget at spise og tid til at tø op var vi alle hurtigt klare til endnu en tur på bjerget.
Nogle kunne ikke få nok og tog en sen tur ned over bjerget til Jausernalm hvor der blev rigtigt afterski hygget i varmen fra ovnen.
Andre havde valgt at tage på Europa bedste afterski sted det sidste 3 år inde I Saalbach, det viste sig at være en stor skuffelse, at stå som sild i en tønde er ikke noget der yndes af Glostrup Skiklubs erfarne afterskiere.
Så de tog hurtigt bussen tilbage til Vorderglemm og vandrede den hårde tur op af bjereget til os andre til Jausernalm. Det blev til megen gluhwein, jagatee og ølle-bøller inden det fik en ende.

Middagen lignede sig selv jeg har glemt hvad vi fik, det der kan huskes fra denne aften er Tommi’s store indsats som forsanger for det kombinerede sangkor Glostrup skiklub og jyderne. Der var meget hyggeligt for alt og alle, men der hang en sky i horisonten.

Dag 4.

Vi skulle være ude af værelserne inden kl 8:00, og med vores erfaringer med Poul ”Clausen” var vi alle færdige og ude af værelserne cirka til tiden.
Dette gjorde jo at vi kunne få en lang dag på bjerget. Vejret viste sig igen fra den fine side, flot solskin og knitrende frost. Oppe på bjerget blev der undervist i porte og dybsne og andre gode teknikker. Alle havde en god dag på bjerget.
I løbet af eftermiddagen kom alle ned til Haus Lederergutl hvor vi gennemførte det obligatoriske afrejse ritual, 100 mand i et bad, nedpakning og bagageslæbning.
Alle kom gennem det undtagen Lars der stadigvæk var allergisk, så han kom direkte fra Dybsneen en på Jausernalm hvor hele hytten var reserveret kl 17:00 så Glostrup skiklub kunne indtage en Østrigsk bondemenu.
Dette arrangement havde JG elegant arrangeret tidligere og 32 af de 36 havde meldt sig, men som altid ønskede de sidste også at deltage så vi stillede fuldtalligt op.

Bondemenuen startede med groft brød og krydderfedt, og det endte med at de fleste fik sig en fedtemad med salt, og det så ud til det blev nydt.
Dette blev afløst af nogle små mælkejunger der kom ind på bordet det viser sig at de indeholder en velsmagende ærtesuppe.
Derefter var vi nået til hovedretten, først kommer der store fade ind med sauerkraut og knødel, et fad til hvert bord, derefter mindre fade med den syrlige kartoffelsalat de bruger dernede, derefter ventede vi på kødet. Det kom i form af en stor dyb pande fyldt med grillede godter revelsben, flæskesteg og hjemmelavet pølse. Klavs Bo fik den alvorlige opgave at fordele kødet, da alle 14 ved de to borde havde fået en ordentlig luns var panden næsten halv fuld så vi skulle nok blive mætte. Sådan skulle det ikke være for kort efter kom der endnu en pande og stegesauce, der var en del der drog et dybt suk over dette syn. Men af en eller anden grund fik det hele ben at gå på, det var lige før panderne blev slikket. Efter dette sad de fleste stille hen og slog mave og var godt tilfredse, en eller anden skulle være morsom og sagde at nu manglede vi kun kaisersmalz, som ønsket så opfyldt, to minutter senere stod der en pande på hvert bord, med gafler til så var det blot at hugge til fadet. Det var godt, men alt for meget.
Dette var et meget stort øjeblik for Leif måtte indrømme at dette var bedre end Sølden.

Så efter dette var vi alle meget klare til turen hjemad kl 19:00

Hjemturen.

Turen hjemad foregik stille og rolig, alle var mætte både på indtryk, oplevelser og mad. De fleste sad blot og drømte om at få det overstået. Det var vederkvægende at videoen ikke fungerede så vi slap for den normale d-film.
Nord for Nurnberg blev bussen lavet om til sovebus ved midnat.
Roligt gik turen videre nordover, folk faldt i søvn.
Kl 01:00 stopper bussen og det lyder fra Chaufføren at vi skal ud af bussen fordi der er ild i bussen. Vi skal gøre det stille og roligt uden panik.
Nogle ryger ud af bussen i bar røv og niklers. Andre står stille op og begynder at tage tøj og sko på hvorefter de pakker deres sengetøj sammen, i mens ligger jeg selv nederst inderst mellem de to døre og kan hverken komme frem eller tilbage.
Det tager vel 10 minutter inden det er muligt at komme ud fra den position.
I det hele taget en ret skræmmende oplevelse.
Alt går godt og vi ender alle ude i grøften hvor vi kan stå og se på at et antal chauffører kigger på det baghjul der er skyld i det hele.
Det viser sig at det er et baghjuls nav der er brændt sammen og varmen har fået dækkets gummi til at gløde så hele bussen blev fyldt med gummirøg.
Som en interessant side bemærkning brændte den ene af vores chauffører en dobbeltdækker fra møgmark af i Tyskland et par uger tidligere.

Der er et par busser der er stoppet, en af deres chauffører tager kommandoen og begynder at få os til at gå frem til de andre busser der så vil gøre os til den nærmeste rasteplads hvor vi så kan vente på hvad der skal ske.
Jyderne plus 6 fra klubben kommer op i den første bus der så kører til rastepladsen,
Inden den næste bus er blevet fyldte er det tyske autobahn politi fremme ved bussen og så er det ikke længere muligt at gå frem til bussen, den må i stedet en tur rundt i tyskland indtil den er ved den havarerede bus. Derefter derefter kører den også til rastepladsen.
På rastepladsen har vi i mellemtiden siddet og været galgenhumoristiske over situationen, lortesituation, men ellers ok.
Det ender med at buschaufførerne bliver enige om at den bus vi kom med kan tage 18 fra klubben med.
Som sagt er vi seks på rastepladsen, Salling og Gitte begynder at regne og når frem til at der er 12 personer der er familier med børn, så det bliver hurtigt beslutte at det er disse 12 plus de 6 der skal tage med .
Gitte og Salling vælge at blive tilbage og overlader deres pladser til Klavs Bo og Lotte der der med kan komme tidligere hjem til deres datter, et tilbud som De sikkert er glade for at modtage.
God håndtering af situationen på rastepladsen Gitte og Salling.

Her skilles vandene, men jeg er sikker på at JG nok skal førtælle hvad der skete for de efterladte.

Vi andre rulle stille og rolig nordover, efterladende bagagen i den havarerede bus. Nord for Hamburg stoppede vi kl 08:00 for at få morgenmad og lave bussen om til siddebus.
Derefter videre nordover, da vi skulle ramme et tidspunkt ca 12:30 i Kolding gik det sagte, med stop hos Otto Duborg og mulighed for indkøb.
I Kolding skulle alle andre i bussen skiftes ud og erstattes af en skolegruppe fra Køge, det gik hurtigt let og smertefrit, og snart rullede vi videre.
Kort før lillebæltsbroen ringe telefonen hos chaufføren, det var en anden bus der spurgte om vi skulle til Køge. Det skulle vi jo, så chauffører fik at vide at der stod 4 elever i Kolding der skulle til køge, de var blevet kørt agterud.
Chaufføren spurgte om alle til Køge var med, ingen reaktion, så han spurgte igen, efter et stykke tid kom en pædagog frem i bussen og fortalte at han var forvirret og det var rigtigt at der manglede 4 elever. Så vi vendte om og kørte tilbage til rastepladsen for at hente de 4 manglende.
Vel fremme på rastepladsen ser vi der står 2 knægte og venter, hvad nu.!
Det viser sig at der kun mangler disse to, de kommer om bord og vi fortsætter.
Jeg ville ikke være ret tryk ved at overlade nogen til den slags pædagoger.
Pædagogen er meget brødebetynget og spørger om dette kan klares med et omgang kvajebajer, hvad vi selvfølgelig ikke modsætter os.
Han spørge om chaufførerne kan hjælpe ham, hvad de selvfølgelig kan så der er ”fri” bar.
På grund af al avispolemikken omkring busulykken har vores chauffør besluttet at der skal køres efter reglerne så hele vejen hjem gennem Danmark går med 80 km/t. Det er en lang tur som alle vi have afsluttet hurtigst mulig.
Vel fremme i Køge stiger skolegruppen af og vi er klare til at køre videre mod Glostrup, så opdager chauffører at pædagogen har glemt at betale for kvajebajerne.
Så vi stopper igen for at betalingen kan blive inddrevet. Samtidig kommer en af Michael’s drenge og siger at vi har glemt hans far, nu er bæret næsten fuldt. Det viser sig heldigvis at Michael blot er på bussens toilet.
Så endelig kan vi fortsætte helt til Glostrup hvor turen ender 15:45.

Alle er trætte, glade for at være godt hjemme efter en godt tur.
Godt hjemme, men uden bagage, den var efterladt i tyskland uden vi vidste hvornår vi kunne få den.
Næste dag kunne vi så begive os til en garage i Tåstrup hvor vi kunne afhente det de havde fået taget ud af bussen.

Jeg er sikker på at vi kan få Leif til at forestå en lige så god tur til Sølden, hvor næsten alt er endnu bedre.



Epilog.

For mig blev turen eftertænksom.!
Ønsker jeg at køre i skibus med denne oplevelse i baghovedet.?
Jeg ved med sikkerhed, at jeg aldrig mere vil ligge inderst og nederst, hvis det går rigtigt galt har man ikke en chance der.
Det kan ikke være ukendt for nogen, at jeg længe ikke har synes om skibusser, det har indtil denne tur blot været baseret på min magelighed, det er det ikke længere.
Jeg er ikke tryg ved det længere.
Jeg synes at klubben skal tage spørgsmålet op, om dette er den eneste transportform for klubture.
Når klubture bliver organiseret gennem bureauer, bør det være muligt at udnytte de transport former der tilbydes af bureauet.

Fru Hansen
 

---

Smuttur til Saalbach i 2004 !!