Denne tur er fuldtegnet. Klik her for at gå til tilmelding til venteliste.
Den dynamiske, højtgrinende, glade duo, Budde og Kenneth gør det igen - igen. Efter massiv efterspørgsel, er vi nødt til at gentage kæmpe succesen, så vi tager igen til Mayrhofen i Østrig.
Sidste år faldt vi pladask for området og glæder os til et gensyn.
Mayrhofen har alt hvad hjertet begærer. – lækkert skiløb for alle niveauer, perfekt afterski, skønne butikker, hyggelige og festlige beværtninger og restauranter samt en hyggelig hovedgade.

Mayrhofen ligger i i hjertet af Zillertal i Tyrol og byder på fantastisk skiløb for alle niveauer. Lokalområdet byder på 142 km pister, moderne liftsystemer, lækre off-pistemuligheder, Østrigs stejleste piste (Harakiri), samt hyggelig alpestemning og afterski.
Fakta om Mayrhofen
Området er en del af Zillertal Arena, som blandt andet inkluderer Hintertux- gletcheren, Mayrhofen og Zell am Ziller – hele 535 km pister, højeste skiløb er i 3250 meters højde! Området er forbundet af busser, og er på samme liftkort, så der bliver god mulighed for en dagstur eller to!
Hotellet ligger midt på hovedgaden i Mayrhofen,
få min fra skiliften og tæt på alt hvad hjertet kan begære af restauranter,
cafeer, butikker og barer. Der er hyggelige værelser med østrigsk charme og god standard.
Mad: Aftensmad bliver primært fælles på en eller to af byens restauranter – mere om dette når vi kommer længere hen på året. Morgenmad er i hotellets morgenmadsrestaurant.
Indkvartering:
Prisen for turen er 13.100 kr.
Budde og Kenneth – Vi glæder os helt vildt til at tage af sted med jer igen i 2027
Har du spørgsmål til turen, så kontakt os gerne:
Kenneth: mobil 26713604, mail: kenneth.ringgaard@hotmail.com
Budde: mobil 81614250, mail: janbudde68@hotmail.com