Skiferie i uge 7 – den altid store succes – nu til Livigno!
Familieturen går for første gang til Italien - fantastisk skiferie er i vente!
Kom med til vores nye destination Livigno, og oplev en skiferie, der appelerer til alle. Livigno er kendt
for italiensk charme og storslået skiområde med både brede pister og udfordringer. Vi bor tæt på skiområdet
og den ene halvdel af Livigno.
Skiferien indeholder bl.a.:
- Transport i egen bus direkte Brøndby -> Livigno
- 3*hotel med halvpension
- 7-8 hele dage på ski
- 7 dages liftkort i prisen
- Klubbens egne instruktører
- Børneskiskole 6-16 år 15 timer
- Ungdomshold fra 17-20+ år ved min. 6 tilmeldte
- Brush up til de voksne
- Skiløb for alle niveauer og en af de største snowparker
- Liftkort til stort område 115km pister
- Toldfri by med god shopping
- Familiehygge
- Diplomer til børnene
- Fredagsafslutning i baren
- Tilføj selv svømmehal, kælketur og afterski i det glade byliv
- Simpelthen dejlig familieferie for alle, forældre/bedsteforældre og børn!
Skiområdet
Højt oppe i de italienske alper og tæt på den schweiziske grænse ligger Livigno, som altid har været
ét af Alpernes mest populære skisportssteder. Her i Livigno er snestatistikken i top, ligesom solen skinner
lidt mere end andre steder, og pisterne i skiområdet er perfekte til både skiløbere og snowboardere.
De velpræperede pister og effektive liftsystem med 30 lifter er godt kendt. Du finder både de brede fine
pister og du finder udfordringer, hvis du vil, - her er 30 km/29 blå pister, 65 km/37 røde, 20 km/12 sorte
pister samt 30km langrend, og længste nedløb er 7 km. De nemmeste nedfarter er koncentreret omkring byen.
Dit skiløb er ml. 1.816-2.796 m. over havet, og her er sne til maj måned. Skiområdet ligger i et naturreservat,
så nyd udsigten. Området er så godt, at VinterOL kommer til Livigno i 2026.
Der er to separate skiområder i Livigno, et på hver side af dalen. Det største af de to er Costaccia-Carosello
3000-området, hvis blide pister og fantastisk skiløb gennem skoven spreder sig langs den vestlige kant af byen.
Her finder du noget af det bedste og hyggeligste skiløb i Italien. Det andet område er Mottolino mod øst, hvor
du finder de lidt mere udfordrerne pister, et væld af lækre off-piste, men også en skøn blå på 7 km. som er
meget populær også hos børnene.
Det er også værd at besøge Federia-området, som ligger gemt på bagsiden af Carosello 3000. Her finder du nogle
af de mest spektakulære udsigter i Livigno. Med 6 skibusruter kan du nemt komme fra den ene bjergside til den anden.
I den 800 m2 store funpark på Mottolino er 60 øvelser af forskellige sværhedsgrader og en 50 m lang airbag,
som sørger for sikkerhed, så prøv bare. Er du mere til freeride skiløb udover det sædvanlige, er Livigno et af
de få steder i Europa, som tilbyder heli-skiing, og her får man et adrenalinkick og masser af off-piste.
Livigno tilbyder også vandreture i snesko, paragliding, aftenskiløb (torsdag) og traditionelle hytter i
terrænet til froskosten, et glas rosé eller den varme kakao.
Byen San Rocco/Livigno
Livigno er en 4 km lang by med en helt unik stemning. Byen ligger for sig selv, og du kommer ”ind” til byen gennem en 3,5 km
lang tunnel. Af den årsag fik Livigno status som toldfrit område under Napoleons tid. Da den status er bibeholdt, finder du
god shopping i byens og gågadens 250 butikker, mange dejlige spisesteder, caféer og barer. Onsdag aften er restauranten på
pensionen lukket, og i har her mulighed for at spise ude, om det så er på et af byens mange pizzariaer eller en
traditionel italiensk restaurant.
Byen har en udemærket svømmehal, der er oplagt til en sjov eftermiddag.
Hotel Albergo San Rocco***
Med kun 50 m fra pisten, 100 m til liften og 20 m til skibussen kommer vi til at bo centralt til skiløbet og til San Rocco
delen af Livigno. Hotellet er et hyggeligt og børnevenligt hotel, er ikke luksus, men har god service, gode priser,
charme og atmosfære, bar, wifi, parkering, lille butik, elevator og skistald med støvlevarmere.
I restauranten serveres stor morgenmadsbuffet og 3-retters italiensk aftensmad (undtagen onsdag).
Vi har dobbelt-, 3-sengs og 4-sengsværelser.
Hver familie har som altid eget værelse med wc/bad og tv.
Teknisk arrangør. Nortlander A/S, Rejsegarantifonden nr. 3329.
Skiundervisning:
Undervisning i skiskolen sker ved klubbens uddannede instruktører. Læs mere om de generelle principper for skiskole på klubbens hjemmeside
her..
Børneskiskole: 15 timer for børn 6-16 år inkl. Børnene skal være motiverede og modne nok til, at kunne deltage fuldt ud i holdundervisningen sammen
med andre på samme niveau. Niveauopdeles efter antal ugers erfaring og ved selvsyn første morgen samt antal instrutører. Omrokeringer kan ske undervejs. Søndag-tirsdag
Snowboardhold: Ved min. 5 tilmeldte deltager vores egen instruktør, ved færre tilmeldte bookes en lokal instruktør.
Ungdomshold: Et hold for de af turens unge, der er øvede i ski/snowboard. Alder 17- ca. 21 år alt efter tilmeldinger. Nogle timers sjov og ballade og en masse udfordringer med nye og gamle
skivenner. Søndag-tirsdag ved min. 6 tilmeldte. Krav: øvet.
Brushup: Voksne med erfaring tildeles lærerig brush-up. Kom med og få rettet et par ting af, eller lær noget nyt.
Råbegynder-børn-og-voksne uden erfaring overhovedet deltager i børneholdene for bedste læring og sikkerhed
Tidspunkt:
8 hele dage på ski i uge 7, 2025. Afgang for bus er fredag d. 7. februar omkring kl. 14:00 med ankomst lørdag morgen,
og afrejse lørdag omkring kl. 16:30 med hjemkomst søndag middag d. 16. februar 2025.
Inkluderet i prisen:
- Hotel Albergo San Rocco.
- Transport i bus med Strøby Turist og Bjarne for 17. år i træk.
- Liftkort i 7 dage (lørdag-fredag).
- Skiskole og instruktører som listet ovenfor.
- Lokale skatter og afgifter.
- Infomøde og morgenmad ved ankomst lørdag.
- Halvpension lørdag aften til lørdag morgen, med undtagelse af onsdag aften..
Priser (per person):
Ingen prisstigning i år, og endda i år med ungdom til 24 år, og seniorrabat.
Hotel Albergo San Rocco inkl. ophold og forplejning: | DKK |
Barn 3-5 år | 6995 |
Barn 6-15 år | 9750 |
Ung 16-24 år | 10495 |
Voksen | 10995 |
Senior 65+ | 10695 |
Rabat og tilkøb: | |
Tilkøb 8 dages liftkort voksen, (lørdag-lørdag) | 250 |
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) ungdom 16-24 og Senior 65+ | 200 |
Tilkøb 8 dages liftkort, (lørdag-lørdag) barn 6-15 | 150 |
Deltagere fra turen i 2024 vil blive prioriteret, såfremt de tilmelder sig inden midnat søndag den 30. juni 2024.
Rabat for kør-selv/tog/fly: kr. 800 per person tildeles først når bus er udsolgt, og kan derfor ikke garanteres eller sættes som rabat ved
tilmeldingen. Så snart det sker tilbagebetales rabatten.
Der tages forbehold for prisregulering. Læs betingelser
her.
Tilmelding:
Ved tilmelding får du automatisk en e-mail med ID-nummer. Depositum kr. 2000,00 pr. person overføres straks til turens konto, reg.nr. 2279 kontonr. 6274613694.
Noter dit ID-nummer ved overførslen.
Restbeløb overføres senest 1. december 2024. Der udsendes errindring herom på Facebookgruppen for tilmeldte.
Der sendes IKKE besked om modtaget indbetaling eller husker om restbetaling. Overholdes betalingsbetingelserne ikke kan pladsen gives til en på venteliste.
For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser, som kan ses
her.
Tilkøb og arrangementer:
En eftermiddag byder din turleder på herlige kager fra det lokale konditori til en ”after-ski” på pensionen.
Fredag aften uddeles diplomer til alle der har været på skiskolehold. Altid festligt.
Ellers informerer vi løbende i løbet af ugen om eventuelle arrangementer, det være sig pistevisning, picnic, kælketur og vinsmagning.
Medlemskab:
Bemærk medlemskab af Glostrup Skiclub er påkrævet – og kontingent skal være betalt. Er du endnu ikke medlem kan det hurtig klares på
http://www.glostrupskiclub.dk.
Det koster årligt kun kr. 680,00 for en familie, og kr. 370,00 for enlige med børn.
Sygeafbestillings- og rejseforsikring:
Se dine forsikringer igennem, og tjek check med dit forsikringsselskab. Hav som minimum en sygeafbestillingsforsikring inden du bestiller!
Disse dækker normalt ikke allerede kendt sygdom inden bestilling. Afbud på turen godtgøres ikke underordnet årsag. Se klubbens regler
her.
Alle deltagere på skiferien er også forsikret for visse skader gennem Dansk Skiforbund. Se mere
her.
Infomail og spørgsmål:
En infomail sendes før afrejse med yderligere oplysninger og informationer, deltagerliste og andet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til turlederen.
Turledere:
Kom med til skønne og livlige Livigno!
Vi ses i uge 7 i Italien
Bedste ski-hil
sner fra
Christina og Ernst
timmol@mail.dk / tlf. 51801588
"Glostrup Skiclub" Danmarks hyggeligste skiklub for børn og voksne - det er her det sner!"
Husk at være søde ved turarrangørerne, - det er frivilligt arbejde!