Venteliste ...

La Tania 2021/2022

Ugetur til de 3 dale i Frankrig.   27. marts-3. april 2022 (uge 13).

Denne tur er fuldtegnet. Klik her for at gå til tilmelding til venteliste.


Årets ski-oplevelse; De 3 dale i uge 13, 2022!

Hvorfor først i uge 13? Det er som regel bedre vejr, mere dagslys, en del billigere, færre folk i området og da La Tania ligger nordvendt og skiområdet ligger højt, mere end 85 % af pisterne ligger over 1.800 m også meget snesikkert.

Jeg regner (ville hellere skrive sner) med at kunne gentage succesen fra de forrige år hvor vi havde masser af sne og super vejr, hyggeligt samvær, godt skiløb, sauna, hot tub og dejligt fransk mad. Som de tidligere år er der også ’all-inclusive drikkevarer’ til at nyde i chaletet med i prisen.

De 3 dale (som nu er udvidet til 3½ dal) er som bekendt et af verdens allerstørste skiområder og består af et eldorado af pister på alle niveauer. Til de mere ’Fear Factor’-søgende medlemmer er der også adskillige mere eller mindre ukendte off-piste ture. Jeg har ikke talt samtlige piste kilometer, men der er over 600 km, så der burde jo være nok til en uge, uden at komme til at løbe i gammel sne

La Tania ligger nordvendt og er derfor meget snesikkert og har 2 pister ned til byen. Og skulle det gå helt galt, er der snekanoner. Selve byen er lille men har et par hyggelige afterski steder samt en Restaurant der har en stjerne i Michelin guiden de har en ’skieur menu’ til rimelige priser.; http://www.lefarcon.fr, den kan evt. frekventeres på den ugedag hvor aftensmad ikke er inkluderet.
Da selve byen ikke hører til den største, har vi valgt at bo på chalet Nicole. Chaletet bestyres af englændere der vil sørge for en lækker morgenmad, eftermiddags kaffe/te, canapeer med drinks før middagen og en 3-retters aftensmad som vi indtager i spisestuen i chaletet ved siden af pejsen. Lokal vin til aftensmaden er inkluderet i prisen og det samme gælder vand, øl og spiritus, tænk på hvor meget vi sparer her! Chalet Nicole ligger lige ved pisten så det er skiin/skiout, tæt på den lille by og et hyggeligt after-ski hvor der spilles live musik et par gange om ugen. Det kan også anbefales at nyde en fadøl eller Vin-Chaud på Boule-Blanc restaurantens dejlig udendørs område som ligger på bjergtoppen over La Tania og så løbe ned til chaletet og en tur i Jacuccien eller Saunaen (husk lige at tage skitøjet af først), en kop eftermiddagskaffe med kage eller en øl ved pejsen

Jeg har selv været i La Tania mange gange tidligere og mener at det er en lille overset perle med perfekt lokation for det ultimative skiløb. Det kombineret med den lidt mere luksuriøse indkvartering, hvor vi ikke selv skal lave mad eller spille mikado med vores skistave/ski hver morgen før vi vandrer til bussen eller liften, gør at jeg kraftigt kan anbefale denne tur.

Tidspunkt:
27. marts til 3 april 2022, bemærk at det er søndag–søndag hvilket medfører at det er billigere at bestille fly og at vi får mulighed for at løbe på ski hele lørdagen på halvtomme pister.
Indkvartering/forplejning:
Indkvartering/forplejning er som nævnt i chalet Nicole i dobbeltværelser. Der er et enkeltværelse som kan vælges for en merpris på 1.500 kr. Værelset bliver tildelt ud fra først til mølle-princippet.
Transport:
Umiddelbart er det eget ansvar. Der er der dog inkluderet x-fer fra/til Geneve i prisen. Det bliver muligt at løbe på ski 4-5 timer på afgangsdagen så angiv under bestilling hvis i gerne vil have liftkort til den dag.
Inkluderet i prisen:
  • Liftkort 6 dage til de 3 dale.
  • Morgenmad og eftermiddagskaffe/te samt kage alle dage.
  • Canapeer med en lille en før aftensmad
  • 3 retters menu til aften i 5 dage med lokal vin til aftensmaden, vi laver selv raclette en aften og får muligheden for at spise ude en anden aften.
  • Skiskole ½ dag med GSC-instruktør, tidspunkt aftales når vi er fremme.
  • Øl, spiritus og sodavand i chaletet.
  • Transfer til/fra Geneve, transfer tager ca. 2 timer.

Skiundervisning:
Brush-up Skiskolen bliver 1/2 dag med GSC-instruktør Læs mere om skiskole her.
Afrejse:
Er afhængig af rejseform. For at gøre transfer lettere anbefales det at booke følgende fly:
  • Kastrup - Geneve; 27 marts kl. 13.10, EZS1466
  • Geneve – Kastrup; 3 april kl. 18.20, EZS 1469
Deltager antal:
Turen er maksimeret til 15 personer.
Priser:
Tur som beskrevet 8.200 kr.
Kør selv rabat 700 kr.
Liftkort ekstra dag 275 kr.
Prisen er baseret på, at turen skal løbe rundt i sig selv. Skulle et mindre antal end 15 tilmelde sig, kan det betyde en prisforhøjelse.
Tilmelding:
Tilmelding sker her på klubbens hjemmeside samt ved at ved at overføre 1000 kr. pr. person til:
Glostrup Ski Club /v Erling Gjelstrup Nordea Reg. Nr. 2279, kontonr : 743677196.
Sidste tilmeldingsfrist: 15/10 2021
Indbetalings dato for restbeløb: 1/12 2021

For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser, som kan ses her.
Turleder:
Hvis du vil vide mere så kontakt turleder Erling Gjelstrup. Jeg er dog på ferie de 10 første uger i 2022 med begrænset adgang til mobil og lidt forsinket svartid på emails
Mobil: 21614357
Email: gjelstrup (at) stenderup.com