Turen er afholdt. Klik her for at se tur-referat og her for at læse tur-lederens referat.
Hvorfor først i uge 13? Det er som regel bedre vejr, mere dagslys, en del billigere, færre folk i området og da La Tania ligger nordvendt og skiområdet ligger højt, mere end 85 % af pisterne ligger over 1.800 m også meget snesikkert.
Jeg regner (ville hellere skrive sner) med at kunne gentage succesen fra de forrige år hvor vi havde masser af sne og super vejr, hyggeligt samvær, godt skiløb, sauna, hot tub og dejligt fransk mad. Som de tidligere år er der også ’all-inclusive drikkevarer’ til at nyde i chaletet med i prisen.
De 3 dale (som nu er udvidet til 3½ dal) er som bekendt et af verdens allerstørste skiområder og består af et eldorado af pister på alle niveauer. Til de mere ’Fear Factor’-søgende medlemmer er der også adskillige mere eller mindre ukendte off-piste ture. Jeg har ikke talt samtlige piste kilometer, men der er over 600 km, så der burde jo være nok til en uge, uden at komme til at løbe i gammel sne
La Tania ligger nordvendt og er derfor meget snesikkert og har 2 pister ned til byen. Og skulle det gå helt galt, er der snekanoner.
Selve byen er lille men har et par hyggelige afterski steder samt en Restaurant der har en stjerne i Michelin guiden de har en ’skieur menu’ til
rimelige priser.; http://www.lefarcon.fr, den kan evt. frekventeres på den ugedag hvor
aftensmad ikke er inkluderet.
Da selve byen ikke hører til den største, har vi valgt at bo på chalet Nicole. Chaletet bestyres af englændere der vil sørge for en lækker morgenmad,
eftermiddags kaffe/te, canapeer med drinks før middagen og en 3-retters aftensmad som vi indtager i spisestuen i chaletet ved siden af pejsen. Lokal vin til
aftensmaden er inkluderet i prisen og det samme gælder vand, øl og spiritus, tænk på hvor meget vi sparer her! Chalet Nicole ligger lige ved pisten så det er
skiin/skiout, tæt på den lille by og et hyggeligt after-ski hvor der spilles live musik et par gange om ugen. Det kan også anbefales at nyde en fadøl eller
Vin-Chaud på Boule-Blanc restaurantens dejlig udendørs område som ligger på bjergtoppen over La Tania og så løbe ned til chaletet og en tur i Jacuccien eller
Saunaen (husk lige at tage skitøjet af først), en kop eftermiddagskaffe med kage eller en øl ved pejsen
Jeg har selv været i La Tania mange gange tidligere og mener at det er en lille overset perle med perfekt lokation for det ultimative skiløb. Det kombineret med den lidt mere luksuriøse indkvartering, hvor vi ikke selv skal lave mad eller spille mikado med vores skistave/ski hver morgen før vi vandrer til bussen eller liften, gør at jeg kraftigt kan anbefale denne tur.
Tur som beskrevet | 8.200 kr. |
Kør selv rabat | 700 kr. |
Liftkort ekstra dag | 275 kr. |