Turen er afholdt. Klik her for at se tur-referat og her for at læse tur-lederens referat.
I 2017 besluttede jeg at give La Tania en pause, dels for at prøve noget nyt og dels fordi priserne var blevet skruet kraftigt op. VI havde en dejlig tur i 2017 til Canazei med vores sædvanlige Kaiserwetter.
Efter at have prøvet at bo på hotel med super god mad, vender vi dog tilbage til La Tania i 2018. Priserne er igen på et fornuftigt niveau, der er ski-in ski-out, mere hygge og skiløbet er mindst på samme niveau som i Canazei.
Vi gentager successen fra de seneste år hvor vi havde masser af sne og super vejr, hyggeligt chalet, sauna, hot tub, fransk mad og stort snesikkert område! Som de tidligere år er der også ’all-inclusive drikkevarer’ med i prisen.
De 3 dale(som nu er udvidet til 3½ dal) er som bekendt et af verdens allerstørste skiområder og består af et eldorado af pister på alle niveauer. Til de mere ’Fear Factor’-søgende medlemmer er der også adskillige mere eller mindre ukendte off-piste ture. Jeg har ikke talt samtlige pistekilometre, men der er over 600 km, så der burde jo være nok til en uge, uden at komme til at løbe i gammel sne.
La Tania ligger nordvendt og er derfor meget snesikkert og har 2 pister ned til byen. Og skulle det gå helt galt, er der snekanoner.
Selve byen er lille men har et par hyggelige afterski steder samt en Restaurant der har en stjerne i Michelin guiden de har en ’skieur menu’ til
rimelige priser.; http://www.lefarcon.fr, den kan evt. frekventeres på den ugedag hvor
aftensmad ikke er inkluderet.
Da selve byen ikke hører til den største, har vi valgt at bo på 2 chalet’er som ligger meget tæt på hinanden. De bestyres af nogle englændere
der vil sørge for en lækker morgenmad, eftermiddags kaffe/te, canapeer med drinks før middagen og en 3 retters aftensmad som vi indtager i de 2 chaleter.
Lokal vin til aftensmaden er inkluderet i prisen og vi forventer også at kunne inkludere øl og vand, tænk på hvor meget vi sparer her!
Begge chaleter ligger lige ved pisten så det er skiin/skiout , tæt på den lille by og afterski.
Jeg har selv været i La Tania 7 gange tidligere og mener at det er en lille overset perle med perfekt lokation for det ultimative skiløb. Det kombineret med den lidt mere luksuriøse indkvartering, hvor vi ikke selv skal lave mad eller spille mikado med vores skistave/ski hver morgen før vi vandrer til bussen eller liften, gør at jeg kraftigt kan anbefale denne tur.
Tur som beskrevet | 8.100 kr. |
Liftkort ekstra dag, ca. | 275 kr. |
Rabat ved fravalg af skiskole | 400 kr. |