Hemsedal tur 2015

For 16. gang er Glostrup Skiclub klar med den succesfulde og traditionelle familietur til Hemsedal. Hemsedal byder, som de fleste ved, på nogle af de bedste og snessikre pister i Norge.

Denne tur er årets afslutningstur med både familievenligt skiløb, dybsne mellem de mange pister, en god og varmende forårssol, lange lyse aftener og samvær med familie og venner fra skiklubben.


Vi har i år bestilt 5 hytter, som giver plads til ca. 60 personer. Der er mulighed for bustransport for ca. 45 personer og kør-selv for resten. Husk at angive transportform på tilmeldingen.

 

SÅ VIL DU MED BUS, SÅ VÆR HURTIG MED TILMELDINGEN!

Ski Hemsedal
Ski Hemsedal er et af Norges største skiområder med snesikkerhed hele sæsonen, som strækker sig fra november til maj. Terrænet er meget børnevenligt, samtidig med at det byder på gode udfordringer til den øvede skiløber. Alle løjper samles et sted i bunden, så der møder man altid nogle, man kender. Højeste punkt i Hemsedal er 1920 m, og den alpine højdeforskel er 800 m, hvilket svarer til de fleste steder i Østrig.

43 km løjper (pister) fordelt på 47 løjper
Børne/familie områder med alt det, der kan forventes
19 grønne, 12 blå, 8 røde, 8 sorte, 2 snowparker og 9 lysløjper til aftenkørsel
Gode muligheder for off-piste
2 pukkelpiste
4 ekspres stolelifte, 2 alm. stolelifte, 14 t-lifter
Liftkapacitet til 28.500 personer i timen
Snekanon på 5 pister
5 ”drop-in” steder i terrænet
Se i øvrigt Hemsedal på internettet på adressen: http://www.skistar.com/hemsedal/

Indkvartering
i hytter.

Vil i bo sammen? Har i ønsker til bestemte samboende, så skriv det til os i kommentarfeltet.
Som altid, skal vi bo midt på bakken, hvor vi kan køre til og fra skianlægget på ski. Komfortable hytter på 160m2. Hyggelige hytter af høj standard beliggende tæt ved Hemsedal skicenter. Sengepladser til 14 personer fordelt på 5 soveværelser; 2 med dobbeltseng og køjeseng, 2 med dobbeltseng og en med køjeseng. Stue med pejs, tv, stereoanlæg og telefon. Køkken med komfur, køl, frys, mikroovn og opvaskemaskine. Service til 14 personer. 3 badeværelser med bruser og wc. Badekar og sauna. Tørrerum med vaskemaskine. Gulvvarme i alle rum. Veranda med flot udsigt over skicenteret og Hemsedal. Se her: http://www.hemsedal.com/en-gb/Lodging/Hytter/Veslestolen.aspx

Forplejning
Der bliver udpeget en ”madformand” for hver hytte, som får opgaven med at koordinere, hvad den enkelte skal medbringe af mad, samt opgaven med at indskærpe en begrænsning af hyttens medbragte mad/drikkevarer. Vi sender også en meget benyttet oversigt til indkøb.

Transport

Strøby Turist står klar med en lækker bus. Vi kører i luksusbus med flysæder, toilet, bar/køkken og video.

 

Rejseplan

Afgang           Glostrup lørdag 11. april 2015 kl. 18.30
Ankomst         søndag kl. 8.00 til fælles morgenmad og infomøde, skiskolefordeling, liftkort og skileje

Hjemrejse       onsdag 15.april kl. 17:00
Ankomst        Glostrup torsdag d. 16. april ca. kl. 7:00

Traditioner
Søndag          Fælles morgenmad og infomøde. Aftenhygge i hytterne.
Mandag          Afterski. Vi samles om en sne-bar og snakker. Drikkevarer, chips og slik.

Tirsdag           Hemse-mesterskab i slalom og snowboard med efterfølgende præmieoverrækkelse – også til andre mærkelige kategorier. Musik, grill og drinks.

Onsdag          Fælles aftensmad inden busafgang

Skiskole
På turen til Hemsedal vil der være følgende tilbud:
• Begynderskiskole.
• Børneskiskole.
• Snowboard skiskole (kun hvis flere end 5 tilmeldte).
• Brush-up skiskole

 I forbindelse med tilmelding til turen skal du oplyse, hvilket af ovenstående tilbud du ønsker. Du skal desuden angive erfaringsniveau til brug for en første holdinddeling.

 

De generelle principper for skiskole og andre tilbud er beskrevet på hjemmesiden her: http://www.glostrupskiclub.dk/?ref=info/skiskole

 

Skileje
Skiudstyr kan lejes i Hemsedal Skicenter, lige overfor vores spisested. Se evt. priserne på Hemsedals hjemmeside http://www.hemsedal.com

Pris estimat
Voksne 3.350 kr.
Junior (7-15 år) 2.750 kr.
Børn (0-6) 2.300 kr.

Nedslag i prisen ved kør-selv 500 kr. pr person, forudsat bussen er fyldt op.

Inkluderet i prisen
Bustransport fra Glostrup til Hemsedal og retur, liftkort til 4 dage, ophold i hytter, rengøring i hytterne, skiundervisning som angivet ovenfor. Morgenmad ved ankomst.
Ikke inkluderet i prisen.: Mad, drikkevarer og skileje.

Deltagerantal
Turen er maksimeret til 60 personer.


Husk at være søde med turarrangørerne, det er frivilligt arbejde!