Hemsedal tur 2011
Turoplæg Hemsedal 2011
OBS! Vær opmærksom på, at der er nye kontonumre i forhold til dem der var trykt i Skihajen. Det korrekte kontonummer, der skal overføres til, står under tilmelding på siden her og på din bekræftelse.
OBS!
Bussen er nu fuldtegnet. Man kan blive skrevet på venteliste ved at tilmelde sig som normalt
-- dog skal depositum ikke indbetales før i får besked. Der er stadig ledige kør-selv pladser.
Hemsedalturen 6-10. April 2011.
For 15. gang i træk er Glostrup
Skiclub klar med den succesfulde og traditionelle familietur til
Hemsedal. Hemsedal byder, som de fleste ved, på nogle af de bedste
og snessikre pister i Norge.
Denne tur er årets
afslutningstur med både familievenligt skiløb, dybsne mellem de
mange pister, en god og varmende forårssol, lange lyse aftener og
samvær med familie og venner fra skiklubben.
Vi har i år
bestilt 10 hytter, som giver plads til ca. 120 personer. Der er
mulighed for bustransport for ca. 78 personer og kør-selv for resten.
Husk at angive transportform på tilmeldingen.
Der i år tre
ugehytter allerede fra søndag, så er I friske, gælder det om at være
hurtig og få samlet skihajer, der har lyst til en hel uge i Hemse og
så få meldt jer til. Prisen for en hytte fra søndag til torsdag er
8.000 kr. Beløbet skal indbetales samlet ved tilmeldingen.
Såfremt I er 12-14 personer der gerne vil bo sammen, så prøv at
samle tilmeldingen så I er sikre på at bo sammen.
Som altid
gælder det om at komme ud af startboksen, for Hemsedal-turen plejer
at være et tilløbsstykke af de store. Så hvis du ikke vil hænge fast
i en kedelig venteliste, med usikkerhed for deltagelse, så skynd dig
at tilmelde dig!
Ski HemsedalSki Hemsedal er et af Norges
største skiområder med snesikkerhed hele sæsonen, som strækker sig
fra november til maj. Terrænet er meget børnevenligt, samtidig med
at det byder på gode udfordringer til den øvede skiløber. Højeste
punkt i Hemsedal er 1920 m, og den alpine højdeforskel er 800 m,
hvilket svarer til de fleste steder i Østrig.
43 km pister (løjper)
fordelt på 47 pister (løjper)
Børne/familie områder med alt det
der kan forventes
Lister: 19 grønne, 12 blå, 8 røde, 8 sorte, 2
snowparker, 9 lysbakker
Gode muligheder for off-piste
2
pukkelpiste (kulebakker)
4 ekspres stolelifte , 2 alm stolliste
14 t-lister
Liftkapacitet til 28.500 personer i timen
Snekanon
på 5 pister
5 ”drop-in” steder i terrænet
Se i øvrigt Hemsedal
på internettet på adressen: http://www.skistar.com/hemsedal/
IndkvarteringVestlestølen hytter. Som altid, skal vi bo midt på
bakken, hvor vi kan køre til og fra skianlægget på ski. Komfortable
hytter på 160m2. Nyere hytter af høj standard beliggende tæt ved
Hemsedal skicenter. Sengepladser til 14 personer fordelt på 5
soveværelser, 2 med dobbeltseng og køjeseng, 2 med dobbeltseng og en
med køjeseng. Stue med pejs, tv, stereoanlæg og telefon. Køkken med
komfur, køl, frys, mikroovn og opvaskemaskine. Service til 14
personer. 3 badeværelser med bruser og wc. Badekar og sauna.
Tørrerum med vaskemaskine. Gulvvarme i alle rum. Veranda med flot
udsigt over skicenteret og Hemsedal.
ForplejningDer
bliver udpeget et par ”madformænd” for hver hytte, som får opgaven
med at koordinere hvad den enkelte skal medbringe af mad, samt
opgaven med at indskærpe en begrænsning af hyttens medbragte mad/drikkevarer.
TransportDer er afgang fra Glostrup Station kl. 19.00 onsdag
den 6. april 2011. Vi kører i luksusbus med sove-/flysæder, toilet,
bar/køkken og video. Vi forventer at være fremme torsdag morgen
omkring kl. 8.00. Afgang fra Hemsedal kl. 17.00 søndag den 10. april
og forventet hjemkomst mellem kl. 7.00 mandag d. 11. april.
SkiskoleDe generelle principper for skiskole og andre tilbud er
beskrevet andetsteds i bladet (el. på hjemmesiden). På turen til
Hemsedal vil der være følgende tilbud:
• Begynderskiskole.
• Børneskiskole.
• Snowboard skiskole (kun hvis flere end 5
tilmeldte).
• Brush-up skiskole
Ved tilmelding: I
forbindelse med tilmelding til turen skal du oplyse hvilket af
ovenstående tilbud du ønsker. Du skal desuden angive erfaringsniveau
til brug for en første holdinddeling.
Begynderskiskole:
Begynderundervisning udgør ca. 9 timer fordelt på 3 formiddage.
Bemærk at begynder-undervisning er for folk, som aldrig har stået på
ski før.
Børne-skiskole: Børneundervisning tilbydes til børn fra
de er ca. 5-6 år. Instruktøren afgør i de enkelte tilfælde, hvorvidt
et barn er gammel/moden nok til at deltage på skiskolen. I starten
af undervisningen må forældrene meget gerne holde sig i nærheden, så
de kan tage over om nødvendigt.
Ligesom for de voksne forsøger vi
at inddele børnene efter niveau, således at alle får mest muligt ud
af det. Alt efter alder er børneundervisningen selvfølgelig først og
fremmest baseret på at lære gennem leg -- iblandet en smule
instruktion nu og da.
Det primære for børnene er, at de føler det
er sjovt at stå på ski sammen og udfordre hinanden f.eks. gennem leg
-- så kommer det med skiløbet helt af sig selv.
Brush-up:
Brush-up undervisningen er tænkt som et tilbud til dem, som gerne
lige vil have pudset stilen af -- eventuelt i en eller anden speciel
form for terræn som f.eks. pukler, dybsne eller porte.
Omfanget
af undervisningen vil være 2-4 timer og inddelingen i hold baseres
helt på deltagerens egne ønsker og udsagn.
Holdstørrelser: Som
udgangspunkt vil der være en instruktør for hver 8-10 deltagere.
Hvis fordelingen med hensyn til kundskaber og/eller ambitionsniveau
ikke passer med denne holdstørrelse, kan det i nogle tilfælde være
nødvendigt at køre med mindre hold – i tilsvarende kortere tid.
En af formiddagene afholder vi selvfølgelig vores efterhånden
traditionelle Hemsemesterskab i slalom, snowboard og andre mærkelige
ting.
Skileje
Skiudstyr kan lejes i Hemsedal Skicenter. Se
evt. priserne på Hemsedals hjemmeside
http://www.hemsedal.comPris
Voksne 3.250 kr.
Junior (7-15 år) 2.650 kr.
Børn (0-6) 2.200 kr.
Nedslag i
prisen ved kør-selv 300 kr. pr person.
Inkluderet i prisen
Bustransport fra Glostrup til Hemsedal og retur, færgebilletter,
vejskat, brændstof, liftkort til 4 dage, ophold i hytter, rengøring
i hytterne, skiundervisning som angivet ovenfor. Morgenmad og
frokost ved ankomst.
Ikke inkluderet i prisen.: Mad, drikkevarer,
samt skileje.
DeltagerantalTuren er maksimeret til 100
personer.
Hurtig tilmelding tilrådes. Selvom der er plads til
mange, bliver turen udsolgt på rekord tid alle år.
Tilmelding
Tilmelding til turen sker ved at indbetale rejsens pris på konto:
Nordea regnr: 2279 kontonr 6274-613-902. Husk at skrive afsender
samt e-mail-adresse på overførslen.
Tilmeldingen kan
udelukkende ske ved indbetaling af rejsens pris SAMT tilmelding på klubbens hjemmeside, se link nederst på denne side.
NB: Det er muligt
at tilmelde sig fra 3. september 2010 kl. 03.00
Sidste frist
for tilmelding er den 1. december 2010.
Afbestilling eller
aflysning
Ved afbestilling før den 15. februar 2011 (skriftligt)
er 250 kr. tabt, det gælder også hvis der findes en reservedeltager.
Ved afbestilling efter den 15. februar 2011 ved dokumenteret sygdom
eller lign. tilbagebetales det beløb, der eventuelt refunderes af
hytteleje, liftkort m.v.
Eventuel tilbagebetaling finder først
sted efter turens afvikling og afslutning af rejseregnskab.
Glostrup Skiclub forbeholder sig ret til at aflyse turen, såfremt
turen ikke fuldtegnes.
Der tages forbehold for valutasvingninger,
prisstigninger på olie, færgebilletter, vejskat m.m.
Overtegning
Hvis turen overtegnes, kommer de resterende
interesserede på venteliste.
Selve turens budget er baseret på,
at turen økonomisk skal hvile i sig selv. Et mindre overskud
tilfalder ubeskåret det alpine arbejde i Glostrup Skiclub.
Information
At arrangere en skitur for 100 mennesker er et større
arbejde, 2011-turen arrangeres derfor af et team bestående af Jørgen
Groskopf med Bjarne som busguide og Lars Nitzsch. Husk at være søde
med turarrangørerne, det er frivilligt arbejde!
Sædvanen tro vil
vi sende en info-skrivelse om turen ud til alle deltagere, som gerne
skulle besvare de fleste spørgsmål. Har du alligevel spørgsmål, er
du altid velkommen til at kontakte en af turarrangørerne.
Traditionen tro skal vi have uddelt vandrepokalerne samt alle
medaljerne i årets Hemsemesterskaber i slalom, snowblades og
snowboard. I år vil vi igen have tidtagerbanen, så vi kan hygge med
discomusik og grillpølser ved banen, mens der kæmpes på skiene osv.
Præmieoverrækkelsen vil ske ved hytterne. SÅ tag
konkurrencebrillerne med og slib kanterne en ekstra gang – hvem skal
stå på vandrepokalerne næste år.
Husk at Hemsemesterskaberne
foregår på en bane, hvor alle kan deltage. Det eneste der gør
forskellen på de dygtige og de mindre dygtige, er hastigheden og
underholdningen.
Har du stadig ubesvarede spørgsmål, så skynd
dig at ringe eller skrive til
Jørgen Groskopf på telefon 20 84 91 80, mail:
jorgen@groskopf.dk.
Skihej fra Jørgen, Bjarne og
Lars
Videre til online tilmelding ...