Collage 2001
i pdf-format.


Hemsedal

Ja, man tror næsten at det er lyv!
Men rent faktisk er det tur nr.7 i rækken til Hemsedal. Som de sidste par år skal vi igen køre i 2 busser mod Veslestølen. Vi får forhåbentlig 9 dejlige hytter der vender lige ud til pisten. Som noget nyt vil vi denne gang prøve at lave en ungdomshytte. Ungdomshytten er ikke til de medlemmer der mener at de endnu ikke har udlevet deres ungdom, men henvender sig til de unge, der selv og forældre mener er gamle nok til at bo i sådan en hytte. Der skal dog være 12 unge, da hytten som de andre hytter skal fyldes helt op. Så er I helt vilde for at bo i hytten, skal det opføres tilmeldingsblanketten. Det er dog en betingelse at jeres forældre, vil stå inde for at I må/kan bo i hytten.Vi vil holde et info-møde for unge og forældre i løbet af vinteren, så alle ved hvad det indebærer at bo i hytten. Os andre lidt ”ældre” må så se om vi kan hygge os alligevel, uden de unge i hytten

Afrejse:
Onsdag d. 9. april til mandag d.14. april, (uge 15)

Ski Hemsedal
Ski Hemsedal er et af Norges største skiområder med snesikkerhed hele sæsonen, som strækker sig fra november til maj. Terrænnet er meget børnevenligt samtidig med, at det byder på gode udfordringer for den øvede skiløber. Ski Hemsedal bruges blandt andet til uddannelse af klubbens instruktører. Højeste punkt i Hemsedal er 1920 m og den alpine højdeforskel er 800m, hvilket svarer til de fleste steder i Østrig. 40 km pister (løjper), 28 pister (løjper), gode muligheder for off-piste, 2 pukkelpiste (kulebakker), 5 stolelifte, 8 træklifte, liftkapacitet til 23.000 pers./time, snekanon på 5 piste, 5 "drop-in" steder i terrænet, se i øvrigt Hemsedals pistekort: tryk på skibilledet øverst til højre på denne side.

Indkvartering:
Veslestølen hytter. Som nævnt før, skal vi bo midt på bakken, hvor vi kan køre til og fra skianlægget på ski. 9 stk. komfortable hytter på 160 m2. Nyere hytter af høj standard beliggende tæt ved Hemsedal skicenter. Sengepladser til 12 personer fordelt på 4 soveværelser. 2 med dobbeltseng og køjeseng og 2 med dobbeltseng. Stue med pejs, tv, stereoanlæg og telefon. Køkken med komfur, køl, frys, mikroovn og opvaskemaskine. Service til 12 personer. 3 badeværelser med bruser og wc. Badekar og sauna. Tørrerum med vaskemaskine. Gulvvarme i alle rum. Veranda med flot udsigt over skicenteret og Hemsedal.

Forplejning:
Der bliver udpeget et par “madformænd” for hver hytte, som får opgaven at koordinere hvad den enkelte skal medbringe af mad.

Transport:
Der er afgang fra Glostrup Station kl. 19.00 onsdag d. 9. april. Vi kører i dobbeltdækker-/højdækkerbus med sove-/flysæder, toilet, bar/køkken og video. Vi forventer at være fremme torsdag morgen kl. 7.00.
Afgang fra Hemsedal kl. ca. 17.00 søndag d. 13. april og forventet hjemkomst kl. ca. 6.00 mandag d. 14. april.

Skiskole:
Traditionen tro vil der være undervisning af alle børnene (5 til 16 år) samt nybegyndere ved klubbens egne instruktører. Dette foregår 3 formiddage. På denne tur vil der blive tilbudt "brush-up" undervisning for de øvrige. Brush-up undervisningen er tænkt som et tilbud til dem som gerne lige vil have pudset stilen af -- eventuelt i en eller anden speciel form for terræn som f.eks. pukler, dybsne eller porte. Omfanget af undervisningen vil typisk være 2-4 timer og inddelingen i hold på 8-10 personer baseres helt på deltagerenes egne ønsker og udsagn. Deltagelse i brush-up forudsætter tilmelding hjemmefra inden 1. november i forbindelse med tilmelding til selve turen. Der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at tilmelde sig i sidste øjeblik før afrejse, eller på stedet. En af formiddagene afholder vi selvfølgelig vores efterhånden traditionelle Hemsemesterskab i slalom (og snowbord).

Skileje:
Der er selvfølgelig mulighed for at leje ski i Hemsedal. Se evt. priserne på Hemsedals hjemmeside www.skiinfo.no/hemsedal.

Pris
Voksne kr. 2.350,
Junior (7-15) kr. 1.950
Børn (0-6) kr. 1.500
Inkluderet i prisen:
Bustransport fra Glotrup til Hemsedal og retur, færgebilletter, vejskat, brændstof, liftkort til 4 dage samt ophold i hytter. Følgende er ikke inkluderet i prisen: Mad (se under forplejning), drikkevarer, rengøring af lejligheder samt skileje.

Deltagerantal:
Turen er maksimeret til 108 personer. Hurtig tilmelding tilrådes. Det store deltagerantal til trods, er erfaringen at turen meldes udsolgt meget hurtigt.

Tilmelding:
Tilmelding til turen sker ved at indbetale kr. 500,- pr. person på konto: 3140 3140 527246 – HUSK afsenderinfo

Tilmelding kan udelukkende ske ved indbetaling af depositum samt udfyldelse af ”Tilmeldingsblanket til skiture i Glostrup Skiclub 2003”

Sidste frist for tilmelding er d. 1. december 2002. Restbeløb d. 1. marts 2003

Afbestilling eller aflysning:
Ved afbestilling før den 1. marts 2003 (skriftligt) er depositum tabt, såfremt reservedeltager ikke kan fremskaffes. Ved afbestilling efter den 1. marts 2003 ved dokumenteret sygdom ell. lign. tilbagebetales det beløb, der eventuelt refunderes af hotel, liftkort m.v. Såfremt reservedeltager kan fremskaffes, refunderes det fulde indbetalte beløb minus kr. 250,-. Eventuel tilbagebetaling finder først sted efter turens afvikling og afslutning af rejse-regnskab. Glostrup Skiclub forbeholder sig ret til at aflyse turen, såfremt turen ikke fuldtegnes. Der tages endvidere forbehold for valutas-vingninger, prisstigninger på olie, færge-billetter, vejskat m.m.

Overtegning:
Såfremt turen overtegnes, noteres de resterende interesserede på venteliste. Depositum refunderes umiddelbart. Selve turens budget er baseret på, at turen økonomisk skal hvile i sig selv. Et mindre overskud tilfalder ubeskåret det alpine arbejde i Glostrup Skiclub.

Information
Sædvanen tro, får I en info-skrivelse om turen (og dermed afholdes kun info-møde for deltagerne i ungdomshytten), som gerne skulle besvare de fleste spørgsmål.

Hemsemesterskaberne
Traditionen tro skal vi have uddelt vandrepokalerne samt alle medaljerne i årets Hemsemester-skaber i slalom. Igen i år vil vi arrangere grillpølser ,discomusik og præmieoverrækkelse ved hytterne. Så tag konkurrencebrillerne med og slib kanterne en ekstra gang – hvem skal stå på vandrepokalerne i år. HUSK!! Hemsemesterskaberne foregår på en bane, hvor alle kan deltage. Det eneste som gør forskellen på de dygtige og de mindre dygtige, er hastigheden (-og ikke modet!).
PS: Instruktørerne køre for sig selv i år. J

Har du stadig ubesvarede spørgsmål, så skynd dig at ringe til os på telefon:

Boye: 44482294 el. mail bhw@sol.dk
Gitte: 20816138 el. mail gitrik@post10.tele.dk

Gode tips til madindkøb i hytterne: madindkøb