Bad Gastein 2009

OBS! Turen er nu fuldtegnet. Man kan blive skrevet på venteliste ved at tilmelde sig som normalt -- dog skal depositum ikke indbetales før i får besked.

BØRNETUREN UGE 7, 2009 GÅR TIL OMRÅDET VED BAD GASTEIN, ØSTRIG

Jeres turledere er igen i år Christina Timmol og Ernst Niemann, som skriver følgende til jer:

Hej alle skønne børnefamilier! Vi glæder os til at se jer igen på Børnetur 2009, til en hyggelig og sjov tur i sneen! Og det glæder os i år, at kunne tilbyde jer en tur i uge 7.
…Og til de ’nye’ kan vi kun sige : Kom og vær med på årets børnetur!! Det er hyggeligt, sjovt og godt både for børn og voksne. - Læs f.eks. sidste års referat fra Kirsten, der var med for første gang.

Med den store succes turen var sidste år, kan vi kun anbefale hurtig tilmelding.

Årets super dejlige børnetur skal gå til Østrig. Vi har fundet et lille, privat, dansk-eget familiehotel, ved byen Bad Gastein - et dejligt område med skiløb for enhver. Der er sne lige uden for døren, så mon ikke vi kan lave en sneboldkamp en dag ? - og har vi tilmeldinger nok, vil der blive oprettet et Snowboard hold for børn denne gang.


HOTEL-PENSION STUBNERHOF
Stubnerhof er et dansk familiehotel, pænt og rigtig Østrig-hyggeligt med DANSK vært, hvor børnene har høj prioritet. Der er 4 etager med 17 værelser, restaurant, bar og gratis parkering. Der er 2 km til liften, og vi har gratis skibus, der holder 150 meter fra hotellet. Da det er første stop på ruten, vil vi altid have pladser i skibussen, fortæller Bente os.

Hotellet ligger i naturskønne omgivelser lige ved siden af en brusende å, som har sit udspring i Nationalparken Hohe Tauern, og kun 3,5 km/ca. 15 min. fra Bad Gastein.

Opholdet er med halvpension og køkkenet tilbyder hver dag en dejlig morgenmadsbuffet og en lækker 3-retters aftensmenu, samt en speciel børnemenu.

http://www.stubnerhof.at/


Området
Stubnerkogel Bahn tager os til toppen af et af bjergene. Gasteinertal har 4 skiområder op til 2700m med 201 pistekilometer fordelt på 60 km blå / 117 km røde og 24 km sorte pister.
Under den store bjergstation i Bad Gastein er der et legerum med computere, internet, playstation og legetøj til fri afbenyttelse.

Afterski
Vi hygger os på hotellet, men ellers er der rig mulighed for afterski både i området og i Bad Gastein.

Bad Gastein, Salzburgerland:
Bad Gastein har altid været et berømt kur- og skisportssted, og ligger i Gasteinerdalen sammen med Dorfgastein og Bad Hofgastein. I den 150 år gamle kurby fornemmer du straks stemningen fra sidste århundrede, da højadelen var faste kurgæster. En pompøs og eksklusiv by hvor beliggenheden tæt på Italien har haft en afsmittende effekt.
Bad Gastein ligger 1.100 m.o.h. mellem 2 bjerge og centrum af byen deles af et flot vandfald. I byen er der rigt liv med shoppingmuligheder, restauranter, barer, casino, og diskotek. Byen har et udendørs badeland med opvarmet vand fra bjergene.
 

Skiskole:
På turen tilbyde ski undervisning af klubbens egne instruktører for alle børn samt voksne begyndere. Men kan læse mere om de generelle principper for skiskoletilbudet på klubbens hjemmeside.
Børneskiskole: Børn tilbydes skiskole fra de er 5-6 år til de er fyldt 17 år. Undervisning af specielt yngre børn sker selvfølgelig primært gennem leg iblandet instruktion nu og da, men det understreges at der vil blive stillet krav om at børnene kan deltage fuldt i holdundervisningen sammen med jævnaldrene på samme niveau. Der er altså ikke tale om nogen "pasnings-ordning". Instruktøren afgør i de enkelte tilfælde hvorvidt et barn er gammel/moden/motiveret nok til at deltage på skiskolen. I starten af undervisningen må forældrene meget gerne holde sig i nærheden, så de kan tage over om nødvendigt
Bemærk specielt omkring Snowboard hold at der kræves minimum 6 tilmeldte børn for at dette hold oprettet.
Begynderskiskole: Bemærk at voksen begynder-undervisning er for folk, som aldrig har stået på ski før
Snowboardhold: Ved minimum 6 tilmeldte børn vil der blive oprettet et hold med undervisning på Snowboard. Er der ikke nok tilmeldte kommer børnene automatisk på børneskiskolen.

Tidspunkt:
7 dage på ski i uge 7. Afgang fredag eftermiddag d. 6. februar 2009 med ankomst lørdag, og afrejse lørdag med hjemkomst søndag d. 15. februar 2009 (formiddag). Nøjagtigt afgangstidspunkt oplyses senere.

Inkluderet i prisen:
Transport i bus, måske med andet selskab, alt efter antallet af tilmeldinger til bus. Vi har igen i år bestilt bus hos Bjarne/Strøby turist!
Liftkort i 7 dage. Tilkøb til 8 dage tilbydes senere.
Skiskole 5 dage a 3 timer for alle børn (6 år op)og begynder voksne.
Halvpension 7 døgn, lørdag aften til lørdag morgen.

Deltagerantal:
Hurtig tilmelding anbefales, for turen er til omkring 56 deltagere, alt efter sammensætningen af voksne og børn på værelserne. For deltagere på venteliste, kan vi prøve at finde alternativ indkvartering i nærheden.

Priser:
Voksne kr. 6.895,00
Ungdom 16-18 år kr. 5.795,00
Børn 12 - 15 år: kr. 4.895,00
Børn 6 - 11 år kr. 3.995,00
Børn 0 - 5 år kr. 2.995,00
(clubben yder et tilskud på kr. 350,00 per barn under 15 år, som er indregnet i prisen)

’Kør Selv’ (1150 km fra Glostrup)
Rabat kr. 900,00 per person.

Kør-selv er afhængig af antallet af tilmeldinger med bus. Kan først garanteres efter forhold med bus er på plads. Kan højst ende med kør-selv ikke får rabat, da den vil gå til udgift for bus. Men vi vil gøre alt vi kan for fylde bussen op.

Forbehold for prisregulering:
Prisen er baseret på, at turen skal løbe rundt i sig selv. Evt. overskud vil kunne gå til et arrangement, vi finder på.

Skulle et mindre antal end det beregnede tilmelde sig, kan det betyde en prisforhøjelse. Endelig og garanteret pris vil blive oplyst efter nok tilmeldinger er modtaget.

Tilmelding:
Tilmelding til turen kan kun ske direkte på klubbens hjemmeside fra fredag d. 5. september 2008 kl. 03:00.
Se nederst her på siden.

Desuden skal der straks overføres minimum depositum kr. 1000,00 pr. person, eller det fulde beløb, til:
Jyske Bank, reg.nr. 5021 kontonr. 0001243691, med angivelse af efternavn og ID-nummer.

Restbeløb skal være os i hænde senest 5. december 2008.


HUSK AT udfylde alle rubrikker i tilmeldingen, - husk at notere, om i ønsker bus eller kør-selv - og noter ganske kort eventuelle informationer du vil give os i ’kommentar’-feltet. Noter f.eks. gerne, hvis i gerne vil bo sammen med andre, eller hvis i allerede nu ved, i skal leje ski ved ankomst.

Bemærk at både tilmelding via hjemmeside og indbetaling skal være foretaget for, at en tilmelding er gyldig. Ved overtegning er det datoen for indbetalt depositum, som anvendes.

Afbestilling/forsikringer:
Ved afbestilling kan ved dokumenteret sygdom eller lignende, tilbagebetales det beløb, der eventuelt refunderes af hotel, liftkort m.m. Hvis reservedeltager fremskaffes, refunderes det fulde beløb minus kr. 250,00 per person. Eventuel tilbagebetaling finder først sted efter turens afvikling og afslutning af regnskab.
Vi anbefaler tegning af sygeafbestillingsforsikring, som kan ske hos Gouda, Europæiske rejseforsikring, eget forsikringsselskab eller andet, og skal ske samtidig med betaling af depositum for at være dækkende. Check også om du skulle være dækket ind hos dit kreditkortselskab eller bank.

Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne Christina og Ernst på e-mail: timmol@image.dk


”Glostrup Skiclub – Danmarks hyggeligste skiklub for børn og voksne – det er her det sneer!”

Vi glæder os til at se tilmeldingerne strømme ind - og til at være sammen med jer alle i Østrig!!
Bedste ski-hilsner fra
Christina og Ernst
  
  

 Videre til online tilmelding ...