Tur referat ...

Turleder referat ...

Avoriaz 2018/2019

Ugetur til de Avoriaz dale i Frankrig.   9-16 marts 2019 (uge 11).

Turen er afholdt. Klik her for at se tur-referat og her for at læse tur-lederens referat.


Årets ski-oplevelse; Avoriaz i uge 11!

Chaleterne i La Tania er ikke til rådighed i 2019. Det giver os mulighed for at besøge en anden gammel kending som også har stået højt på ønskelisten de seneste år.

Avoriaz (nu med plads i lejlighederne)

Turen er baseret på øvede skiløbere der gerne vil have en hyggelig tur med lidt skiskole i form af ’brush up’. Avoriaz er et meget stort områder og derfor ikke er så velegnet for mindre børn er turen rettet mod voksne evt. teenagere sammen med forældre.

Alsidigt og snesikkert skiløb
Avoriaz, som er en del af det meget store område ’Portes Du Soleil’ har skiløb for alle uanset niveau med brede boulevarder, lange pukkelpister, hyggelige skovpister og den berømte ’Le mur’. Da Avoriaz ligger i de nordvestlige Alper betyder det også at det er det sted i Alperne der over en sæson får mest sne. Dette kombineret med mange snekanoner gør at det også er et meget snesikkert sted og at sandsynligheden for masser af sne er stor i uge 11.
Avoriaz by
Atmosfæren i Avoriaz er en kombination af hygge, med hestekaner der kører rundt i den bilfrie by, hyggelige barer med live musik og et enkelt diskotek for natteravnene. Jeg har selv været der mere end 20 gange (altså ikke på diskoteket) og kender også mange af de gode restauranter. Der er 2 supermarkeder tæt på hvor vi skal bo, og hurtig adgang til byen gennem en af de store blå elevatorer (nogen gange kan de føles som grønne på vej hjem fra afterski).
Skiløbet
Avoriaz er jo en by der er designet for skiløbere og der hvor vi skal bo er der skiløb til og fra døren, så på 5 minutter kan vi løbe (med ski på) ned til de store lifter og beslutte om vi tager på en heldags tur til Schweiz, over til lidt boulevard fræs i Les Gets eller hygger os i lokalområdet ved Pandekagehuset eller får en frokost eller lidt sol i hullet (se sidste billede).
Byen
Ønsker du øvrige aktiviteter efter endt skiløb, er der bowling, skøjtebane, biograf, karrusel (for barnlige sjæle) og et sportscenter. Afterski holder vi nede i centrum af byen, tæt på supermarked og vores lejligheder. Vi har før stået på ski ned til afterski (deraf navnet), fået en øl, fortalt røverhistorier, købt ind og taget hjem i lejlighederne (uden ski på).
Indkvartering
Lejligheder L'Antares er ny renoverede lejligheder i den øverste del af Avoriaz med udsigt over hele byen, skiløb til og fra komplekset og med nem adgang til centrum. Alle lejligheder er indrettet med opholdsstue, køkken med køleskab, mikroovn, kogeplader, opvaskemaskine og kaffemaskine. Der er bad, toilet og balkon. Vi har jo før prøvet at bo i franske lejligheder hvor vi har observeret at de franske arkitekter ikke fråser med pladsen. Derfor skal vi denne gang kun bo 4 personer i en 6/7 personers lejlighed. Det betyder at turen bliver lidt dyrere men til gengæld er der ingen der skal sove i stuen. Vi skal bo i samme lejlighedskompleks så der bliver fin lejlighed til at afholde vores berømte og berygtede Tour Du Chambre i løbet af ugen.
Tidspunkt
Uge 11 2019, 9-16 marts
Transport
Vi entrerer med Slopetrotter ski tours og kan tilbyde fly (SAS) eller kør selv.
Vi forventer at ankomme til Avoriaz omkring 12.30 og får først lejlighederne omkring kl. 17.00, så der vil være muligt at løbe på ski om lørdagen. Skriv dette i kommentar feltet.
Inkluderet i prisen
Transport efter eget valg; fly til Geneve eller kør selv.
Liftkort til hele Portes Du Soleil (6 dage med fly eller 8 dage med kør selv).
Picnic (gør det selv koncept, vi står for grill, pølser, ketchup, sennep og brød. I tager selv ekstra tilbehør og drikkevarer med)
Aftensmad lørdag ved ankomst, mandag, onsdag og afskedsmiddag fredag.
Skiundervisning efter eget valg, jf. nedenfor.
Skiundervisning
Frivillig tilmelding til ’brush up’ skiskole eller ’off-piste’ hvis sneen er til det. Læs mere om skiskole her.
Afrejse
Er afhængig af rejseform:
Fly, afgang lørdag hjemrejse lørdag.
Bil, bestemmer i jo selv, hvis i kører fredag omkring kl. 18.00 fra København tager det erfaringsmæssigt ca. 12-14 timer. Husk snekæder, gendarmerne står og checker hvis i kører op af bjerget efter kl. 08.00 om morgenen.
Priser
Fly (6 dages liftkort) 8.600 kr.
Liftkort for Lørdag ca. ca. 300 kr.
Kør selv (8 dages liftkort) 7.600 kr.
Rabat for fravalg af skiskole 400 kr.
Rabat for senior liftkort 65+ 150 kr.
Ski med fly (skal bestilles ved tilmelding) 600 kr.
Prisen er baseret på, at turen skal løbe rundt i sig selv, skulle et mindre antal end 28 tilmelde sig, kan det betyde en prisforhøjelse.
Tilmelding
Tilmelding sker her på klubbens hjemmeside samt ved at ved at overføre 1000 kr. pr. person til:
Glostrup Ski Club /v Erling Gjelstrup, Nordea Reg. Nr. 2279, kontonr: 743677196

Sidste tilmeldingsfrist: 1/10 -2018
Indbetalings dato for restbeløb: 1/12-2018

For information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser, som kan ses her.
Turleder:
Hvis du vil vide mere så kontakt turleder Erling Gjelstrup
Mobil: 21614357
Email: gjelstrup (at) stenderup.com