Nyhed i UGE 2
4 dages brushup tur til Alpe d’Huez i Frankrig
Start året med
en tur og få pudset formen lidt af inden det går løs med resten af sæsonen. Klubben
arrangerer en kort, men intensiv 4 dages tur til Alpe d'Huez, med fly og hele 4
dage på ski. Denne tur retter sig primært mod unge (>15 år) og voksne.
Om Alp d’Huez
Alpe d'Huez ligger i
1.850 m. højde og byder på skiløb for enhver smag. Ski terrænet omkring byen
gennemkrydses af 245 km. pister forbundet af 87 lifter. Som begynder på
ski kan du glæde dig til lange brede nedfarter ad grønne og blå pister tæt
på byen. Området indbyder også til
længere udflugter for eksempel til de små landsbyer Oz, Vaujany og Villard
Reculaz.. Let øvede og øvede har gode af muligheder for lange ture rundt i
systemet. Den nye kabinelift mod gletscheren ved det højeste punkt Pic Blanc i
3.330 m. højde giver endnu større fleksibilitet i området. Fra gletscheren
finder du de stejlere pister og de to sorte pister Le Tunnel og den
16 km lange Sarenne starter her. Den lange Sarenne-piste fører hen over
gletscheren og ned gennem et af Alpernes smukkeste naturområder. Le Tunnel er
en dybsort udfordring til øvede skiløbere med god teknik. Terrænet er også
utroligt velegnet til off-piste skiløb.
Ophold og indkvartering
Turen bestå af 4 hele
dage på ski (søndag – onsdag) og vi skal bo på Hotel Eclose.
Vi har fået
tildelt 2 -3 og 4- sengsværelser. Giv evt. Besked om ønsker til turlederen, så
vil han prøve at fordele så godt det kan lade sig gøre.
Hotellet, der
drives af Danski med dansk personale, ligger i den gamle bydel af Alpe d’Huez
mellem 2 lifter og lige ud til pisten. Pisten løber forbi i 1. sals højde, så
det er muligt at stå på ski lige ind i vores nye bar, så afterskien kan begynde
med det samme. Der er ligeledes en bar i stueetagen i forbindelse med
restauranten. Det er også her i stueetagen, at hotellets sydvendte terrasse er
beliggende. Der kan forekomme støjgener fra bar.Hotellet er røgfrit. Der gøres
opmærksom på, at man selv skal bringe sin bagage de 100-300 m. mellem bussen og
hotellet ved ankomst og afrejse. Mulighed for trådløs netværk.
Afrejse/hjemkomst
Vi flyver fra
København lørdag d. 7. januar (sen eftermiddag), og kommer hjem onsdag d. 11. januar
(sen aften, evt. efter midnat). Max bagagevægt er 20 kg (inklusive håndbagage).
Evt. plads til ski og støvler skal tilkøbes, se nedenfor.
Pris og tilmelding
Prisen
for turen er DKK 5100.- og inluderer transport (fly), transfer, indkvartering m. halvpension samt liftkort og
brushup undervisning.
Tilmelding
skal ske på hjemmesiden samtidig med indbetaling af depositum DKK 1000.- til
konto Nordea 2279 0723 641 373.
Sidste
tilmeldingsdato er 15. september 2011.
Restbeløb
skal være indbetalt senest 15. november 2011.
Der er
plads til ca. 30 personer på turen. Evt yderligere tilmelde vil blive skrevet
på venteliste. Ved mindre end 10
tilmeldte forbeholder klubben sig ret til at aflyse turen.
For
information om tilmeldings- og betalingsbetingelser henvises til klubbens standard rejsebetingelser.
Vigtig!. Hvis man skal have sine egne ski og støvler
med, koster det 300.- per sæt til flyselskabet. Plads hertil skal bestilles ved
tilmelding for at garantere plads.
Skiskole
Turen
inkluderer ca. 2 X 1 times brushup
undervisning. Der henvises til beskrivelsen af Glostrup Skiclubs skiskole.
Hvis du har
spørgsmål om turen så ring på 20287508 eller mail på jan@fotojan.dk